TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

senere Jens Bing for denne udtalelse, idet han mente, at man på dette tidspunkt kunne have stoppet epidemien eller i hvert fald begrænset den til Helsingør (Bötticher 17 3 6 P 6Det var ikke noget nyt, at man overså en alvorlig sygdom i indledningen til en epi­ demi. Det var iøvrigt vanskeligt at stille diagnosen pest, da man i en menneskealder ikke havde haft sygdommen inde på livet i København. Jens Bing havde dog en vis erfaring i epidemiske sygdomme som medicus ved tla­ den, der ustandselig hærgedes a f epidemier. I sin disputats 1 7 1 2 (Bing 1 7 1 2 ) forsvarede han sig senere mod bl.a. Böttichers an­ greb med at skorbutisk feber undertiden kunne have et akut forløb, det havde han i hvert fald oplevet til søs. Opfattelsen af, at det ikke var rigtig pest, men kun »pestilen- tisk feber» holdt sig langt ind i sommeren 1 7 1 1 , selv da epidemien hærgede på det voldsommeste i København. , . Professor Hans Mule skriver således i et brev, dateret 25. juli 1 7 1 1 , til sin bror, at sygdommen i København såvel som i Helsingør blot var pestilentia og ikke rigtig pest (Mule 1885 p. 30 3). . I mellemtiden bredte pesten sig fra Lappen til selve Helsingør, men først 25. maj 1 7 1 1 blev der tm ffet foranstaltning til at afspærre Helsingør og omegn med en mili­ tær cordon. Da var det imidlertid allerede for sent. Epidemien havde bredt sig til om­ egnen, således Hornbæk, Espergærde og Villingebæk, men man håbede nu at kunne be­ grænse epidemien til Nordsjælland (Hirsch, J.C.W. 1892). ,, , A f Helsingørs ca. 4.000 indbyggere døde 862 (uddraget a f Helsingørs Sundheds­ kommissions protokoller af Mansa). Langsomt ophørte epidemien i løbet a f sommeren 1 7 1 1 . Afspærringen af byen op­ hævedes, da København blev erklæret for smittet juli 1 7 1 1 . København 1 7 1 1 København havde ved epidemiens start 1 7 1 1 ca. 60.000 indbyggere (se dog senere). Den var en befæstet b y med kun minimal bebyggelse udenfor voldene. Der var endnu relativ god plads indenfor voldene. Københavns militære forlægninger var stationeret i Kastellet. Nogen egentlig kaserne var der ikke i København, før Sølvgades kaserne blev bygget 17 7 1. En del a f soldaterne var derfor indkvarteret privat eller i lejede huse rundt om- ™ 8udkanten a f den gamle by lå Nyboder. Det var en by i byen. Den var opført af Christian IV mellem 1 6 3 1 4 1 som 600 boliger i 20 dobbeltlænger til badsmændene, d.v.s. det menige mandskab. , De oprindelige huse var én-etages og så lave at en voksen rm rnd«gede °P tagskægget på dem. Hvert hus indeholdt to lejligheder, hver med stue og kammer øst-vest^ var den ene lejlighed stik syd og den anden stik nord. Alligevel var dette kvarter langt bedre end de skumle gyder inde i byen. f^rAoitr nripn Gaderne var lyse og brede, gårdene grønne og abne. Meget a f li v e t J ^ g i k u d e n dørs. Alle kendte hinanden, og man holdt sammen mod især naturligvis Københavns bystyre, som man følte sig udenfor. Man havde en bag os en brygger i øvrigt forsynedes man fra den kongelige proviantgard. K ø b S m var præget a f centraladministrationen med de mange kontorer samt slottet med hoffet og den store hofetat. • , n pn Centraladministrationen lå på Slotsholmen og i de nærmeste omgivelser. Den “ r i n ^ bestående a f universitetets gande byg- ninger omgivet a f snævre, smalle gader og små huse. Resten afb y en vat|Ogsa gam . Ingen storbrande havde endnu ryddet de ældgamle rønner or . § svalegange, og en stor del var i tre etager. Ned mod vandet la større garde med store 61 men M e s kokken. Et rummeligt loft horte med. Der var ingen anden ildstedet i køkkenet og skorstenen midt i huset. Da huslængerne v «