TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

men allerede 17 7 2 ved hans fald tillod man tamp (udenpå trøjen) og kat (pisk på blot­ tet rys)- Først 18 3 7 blev al tortur afskaffet, og den særlige domstol i Stokhuset kunne over­ flyttes til hof- og stadsretten under mere humane former. Silkehuset, De fattiges Konventhus Den bygning, hvorfra fattigvæsenet ledede arbejdet med byens syge og fattige, hed Silkehuset eller De fattiges Konventhus. Det lå på hjørnet af Silkegade og Pilestræde, nuværende Pilestræde 17 og Silkegade 10 (Nielsen 1 8 8 1 III pp. 38 og 344). Bygningen var oprindelig opført til en a f Christian IV ’s mange industrier, nemlig silkevæveriet, men da denne ikke gik særlig strålende økonomisk, forærede kongen huset til byen 16 3 0 . Bygningerne bestod a f en toetages forbygning på selve hjørnet, hvor der i stueetagen var en smuk konventstue, hvor de fattige mønstedes årligt og hver uge fik uddelt penge, brød og arbejde. Endvidere var der et kammer med to pengekister og en kiste til de fattiges håndregnskaber (gældsbreve). I bygningen ned mod Østergade lå der en lejlighed til konventskriveren, fem kamre og en kælder til de fattiges øl, smør, brød og lignende, samt loftsrum med brædder til ligkister og depot for ærter, gryn og smør. I det tredie hus, som lå ved siden af, ned mod Østergade, la en hejlestue,’ hvor de fattige fik udleveret hør til spinderi i hjemmene Bygningen fungerede i fattigvæsenets besidelse lige til Almindelig Hospital åbnedes (Norrie 19 1 0 p. 57). Da kong Hans 1 5 0 1 betingede sig at få stillet bartskærere til rådighed for kongen og riget (d.v.s. hær og flåde) mod at anerkende bartskæremes privilegier, opstod en mili- tær svRcplcjc Indtil 1600-tallet betjentes hærene især a f hvervede soldater. Dem følte man ikke noget større ansvar for. Hvis de blev såret, blev de efterladt på slagmarken eller højst sat i pleje hos bønder på egnen med en mindre pengesum til at slå sig igennem til hjem­ landet for. løvrigt var hærene dengang ofte fulgt a f soldaterkonerne, som forventedes at pleje deres mænd, hvis de blev såret. . Under Kalmarkrigen 1 6 1 1 - 1 3 benyttede Christian IV i stor udstrækning nationale regimenter, d.v.s. hvervede bønderkarle, som landet havde stor brug for også i fredstid til at opdyrke godserne og til at udgøre grundstammen i fremtidige hære. Det var der­ for nødvendigt med en organiseret sygepleje . , „ TV Da hæren havde en masse sårede med sig hjem fra krigen, beordrede Christian I 16 12 magistraten i København til at oprette et sygehus for sårede soldater. Der blev købt et hus ved Nørreport, for enden a f Nørregade ved Nørrevoldgade, samme bygning som det 16 19 oprettede Pesthus. Sygehuset her blev kun opretholdt midlertidigt. Søkvæsthuset 16 18 indrettedes det første Søkvæsthus, der lå på det sted, hvor Holmens Kirke nu ligger. På en del af den samme grund var der ankersmedie. , , 16 28 flyttedes Søkvæsthuset, formentlig for at give plads til kirken. Den nye byg­ ning lå et sted mellem Gothersgade og Gammelmønt, nær det sted hvor n u R e^ e g ad e og Grønnegade løber. Disse bygninger var efterhånden meget elendige. 16 5 7 klagede Holmens præst, paster Vallensbæk, over bygningerne, der blev betegnet »J™* raabendis». Samtidig startede præster en indsamling til fordel for et ^ kv® s „ Dette var begyndelsen til Søkvæsthusfonden, som senere kom til at spille en stor Vedl 658°skænkede6Frederik^ n ? 0 0 0 rigsdaler til Kvæsthuset, der samtidig flyttedes til Sejlhuset for enden a f Frederik H’s Reberbane fra 15 7 9 på ^ m ^ b C S t i ved det sted, hvor Det kongelige Teater nu ligger pa Kongen;s Nytorv. 1J ^ - ^ e n f o i bmg 16 59 ved Københavns belejring. Man fik da kun forhoMsvis fa sarede g e n f o r murene mens svenskerne udenfor mistede i tusindvis af folk. 1669 var kun de sidste invalider og kronisk syge efter kampene tilbage i Sejlhuset, og da man nu var bange for 45