TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Fra 1 8 3 1 omdannedes Vajsenhusets skole til normal skole med Vajsenhusets direktion som ledelse. 18 7 5 blev skolen flyttet til Nørre Farimagsgade 5 1 , hvor den stadig ligger. Børnene i Vajsenhuset havde i årene på Nytorv en stram opdragelsesplan: kl. 6 som­ mer og kl 6 30 vinter blev de vækket. Man startede med fælles andagt og havde heref­ ter læseskole til kl. 10 . Fra kl. 10 til 16 havde man håndgerning for pigerne og legemt- ligt arbejde for drengene, kun afbrudt a f en middagspause. Fra kl. 16 til kl. 18 .3 0 var der igen læseskole, herefter sluttedes dagen med andagt og middagsmad. Onsdag og lør­ dag havde man fri kl. 16 . Om søndagen blev børnene vækket en halv time senere. Den dag var ellers optaget a f kirkegang, katekismuslæsning og bøn. For at spare på budgettet var drengene forsynet med læderbukser, og man spiste med jernskeer. Fødselsstiftelsen Dronning Louise ( 17 2 4 - 5 1) foreslog omkring 174 9 , at man skulle stifte et hitte­ børns hospital. Forslagsstilleren var præget a f tidens interesse for de fattige og syge. Desuden ville man gerne sikre den kommende generation, idet behovet for arbejdskraft var stigende, og bømedødeligheden blandt de fattigste meget stor. O luf Nielsen fortæ l­ ler, hvordan man i årene inden oprettelsen talrige gange havde berørt emnet i forbin­ delse med fund a f bømelig. 17 3 0 bestemte Frederik IV således :»Paa det saadanne u- gudelige Mødre som sligt, en Del a f Desperation, en Del a f Armod og Letfærdighed be- gaa, kunne uden Frygt for at blive røbet indlægge Børnene til Forplejning». Man havde besluttet oprettelsen a f hittebømshospitalet, men sagen blev opsat til et mere belejligt tidspunkt på grund a f pengemangel. 1 7 1 7 kom der et nyt forslag fra politimester Ernst om et »fmdlingshus» som middel mod det stigende antal barnemord. Man havde gode erfaringer med dette i Italien, hæv­ dede han (Nielsen 18 8 1-8 8 V I p. 394). Forslaget blev i 17 4 0 ’erne kraftigt støttet af Københavns Fattigvæsen og statsmagten. Det var naturligvis fordi, man ønskede et sted at anbringe børnene. Man havde ingen velegnede stiftelser for helt spæde på dette tids­ punkt. Ifølge kongelig resolution a f 13 . marts 17 5 0 oprettedes en kombineret fødsels- og plejestiftelse. Resolutionen er aftrykt i Norries afhandling om jordemodervæsenets hi­ storie (Norrie 19 3 5 p. 57). Den indledes med at imødegå en kritik a f institutionen, nemlig at fattige vil misbruge stiftelsen og benytte sig a f dens tilstedeværelse til øget utugt. Imidlertid er det vigtigere at hindre Guds vrede i at komme over landet på grund af de mange mord på nyfødte. Instruksen er iøvrigt interessant ved, at den for første gang indfører tavshedspligten i hospitalsvæsenet. Såfremt de fattige fødekvinder ønskede det, kunne de få deres nyfødte børn an­ bragt under Københavns Fattigvæsens forsorg, og fattigvæsenskommissionen måtte ikke a f jordemødrene forlange noget navn nævnt. I forordningen stod, at et vist tegn skulle følge med moderen og et lignende med barnet. Koden til tegnet skulle herefter opbevares i konventhuset under segl. De to ansatte jordemødre skulle have 50 rigsdaler plus frit logi, »ildebrand», senge­ klæder og en vis dusør på 2 rigsdaler for hvert barn i årlig gage. Det første jordemoderhus og den første stiftelse blev indrettet i Gothersgade (Det frie Jordemoderhus), hvor nu KFUM ’s bygning ligger. Man købte senere nabohuset til (17 5 4 ). De ni år anstalten lå her, fødtes der ialt 2 8 4 1 børn. Den første ansatte jordemoder, Inge Petersen, døde 17 5 9 , og da man ikke var helt tilfreds med den måde, stiftelsen blev drevet på, benyttede man lejligheden til at få den forenet med Det kongelige Frederiks Hospital, hvortil stiftelsen flyttede samme år. Christian Johan Berger (1724-89 ) foreslog 1 7 6 1 , at Fødselsstiftelsen skulle være en skole for alle fødselshjælpere, at den måtte skænkes til Det medicinske Fakultet, samt at der skulle oprettes et professorat ved universitetet, hvis indehaver samtidig skulle være stadsaccoucheur. Trods fakultetets protest, idet de medicinske professorer hidtil havde holdt forelæsninger for jordemødrene i fødselsteori, blev Berger udnævnt til pro­ 42