TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

1790 tog institutionen navneforandring til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, men fortsatte iøvrigt uændret. 18 70 blev den ændret til egentligt kvindefængsel, som først ophævedes 19 20 , da fangerne overførtes til Vestre Fængsel (Trap 1906 pp. 4 14 -15 ). Abel Cathrines Stiftelse. Abel Cathrines Stiftelse blev oprettet ved testamente a f Abel Cathrine (1626-76). Hun var ca. 16 år gammel kommet i dronning Sofie Amalies tjeneste. 1655 havde hun giftet sig med Hans Hansen (ca. 1617-72), der var kongelig proviantskriver, en stor stil­ ling ved hoffet. Ægteparret var meget velhavende. Abel Cathrine nævnes i Leonora Christines Jammersminde (Leonora Christine 1962 pp. 16 - 17). Det var hende, der sammen med to andre damer gennemførte kropsvisitationen af den fangne prinsesse ef­ ter ordre fra dronning Sofie Amalie. Hans Hansen havde ved sin død testamenteret 1000 rigsdaler til opgørelse af et fat­ tighus i København. Huset blev bygget fire år efter Abel Cathrines død, idet hun yder­ ligere havde testamenteret 20.000 rigsdaler til formålet. I årene herefter var der bety­ delig formuefremgang. I 178 5 var formuen så stor, at man kunne udlåne 20.000 rigs­ daler til Kobenhavns Kommune. Dette lån blev aldrig betalt tilbage, men kommunen betalte i stedet 700 rigsdaler om året som en slags fast tilskud. Fra 1769 havde stiftel­ sen direktionsfællesskab med Almindelig Hospital, og fra 18 58 var den underlagt K ø ­ benhavns Magistrats 1. afdeling ligesom de øvrige stiftelser under fattigvæsenet. Den oprindelige stiftelse bestod a f en enlænget bygning med seks lejligheder, hver med sin indgang, altså en slags rækkehuse. I hver lejlighed boede en familie, som fik 1 rigsdaler om ugen i fast tilskud. Ved til- og sidebygninger voksede stiftelsen efterhån­ den således, at den ved århundredeskiftet havde 2 1 pladser. Bygningen kunne stadig ses i Dronningens Tværgade 39 indtil 19 5 8 , hvor hele området blev saneret. Forinden var man dog i 1886 flyttet til nye lokaler i Abel Cathrinesgade på Vesterbro, hvor den endnu ligger (Nielsen 18 75). Budolphi Kloster 17 2 5 døde stud. theol. Morten Nielsen Budolph. Han var søn af velhavende foræl­ dre, men havde ikke selv nogle efterkommere. Derfor var det bestemt i hans testamen­ te, at hans efterladenskaber skulle gå til »huusarmes tjeneste». Efterladenskaberne bestod a f 4000 rigsdaler og et hus i Prinsessegade. I testamentet var det bestemt, at der skulle dannes fribolig for syv fattige inklusive en teologisk stu­ dent til at lede bøn og sang. Budolphs halvbroder og eksekutor testamentarii, professor juris, magister Christian Thestrup (16 89 - 17 5 0 ) mente, at huset var for ringe. Han solgte det og købte et nyt i Pustervig. Her startede stiftelsen så i 17 2 8 . Det var et uhel­ digt tidspunkt, for kun tre uger efter brændte København og stiftelsen med. Formuen mindskedes, fordi Thestrup havde sat en del a f fondsmidlerne i huse i København. Først i 17 3 9 var man atter i stand til at bygge. Brandtomten var blevet solgt og en ny grund købt i St. Pederstræde 12 . Thestrup fik opsat en plade over døren: »Salig Morten Budolphs Kloster. Legeret Anno 17 2 5 med Kapital 4000 Rigsdaler. Først indrettet i Pustervig, som brændte Aar 172 8 , nu atter paa denne større Plads af nye opbyggede og til Fremvækst i Tiden med Fundats efter Testamente istandsat her 17 3 9 af Justitsraaé og Professor Christian The­ strup» (Vogelius 1925-26). Vilkårene var ændret lidt. Man modtog nu kvinder, i begyndelsen fire, senere seks over 50 år, der hver fik 3 mark. Den ældste benævnedes priorinden og ledede bønnen til daglig. Mens Morten Budolph havde bestemt, at det var fattige og husarme, der skulle mod­ tages, måtte man nu indskyde 200 - 700 rigsdaler for at blive optaget. Desuden var det bestemt, at den Thestrupske familie stedse skulle være direktører for stiftelsen. 179 5 brændte stiftelsen igen, men denne gang var man brandforsikret og kunne al­ lerede 1799 genopbygge huset, der nu bestod a f ti lejligheder. 39