TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

at beskytte mod direkte kontakt, der ansås for den sandsynlige smittevej . Sundheds­ styrelsen ville ikke træffe beslutningen alene. Det var lidt svært at få Blegdamshos­ pitalets ledelse til at udtale sig klart. Overlæge Juel Henningsen fortæller, hvordan han pa dette tidspunkt - tidligt i epidemien - inviterede overlægerne fra Blegdamshospita­ let, stadslægen og repræsentanter fra Seruminstituttet ud på en sejltur i Københavns havn, for at de sammen kunne se på den formodede smittekilde, nemlig kloakudløbet i Øresund. Ude på vandet fik bådens fører ordre til at standse motoren, og Juel Hen­ ningsen meddelte, at nu ville man ikke komme i land, før der var opnået enighed med hensyn til epidemiforholdsreglerne. Det viste sig så, at man var enige. Daginstitutioner­ ne fik lov til at holde åbent bortset fra de steder, hvor der påvistes flere tilfælde i sam­ me gruppe (Henningsen 19 77). Stemningen i byen: Mens stemningen i København i 1 7 1 1 og i 18 5 3 ofte var på nul­ punktet eller meget ophidset, mærkede man kun lidt til, at polioepidemien i 19 5 2 ra­ sede i byen. Det forhindrede dog ikke, at mange mennesker var meget forskrækkede og , at især familier med bøm havde brug for læge meget mere end ellers. Epidemien nævnes første gang i Politiken den 10 . august, hvor professor Lassen bliver spurgt om betydningen a f rå eller nedfalden frugt for udvikling a f polio. Han afviser det som en uovervindelig skrøne. Samme spørgsmål bliver rejst påny den 13 . august, hvor daværen­ de afdelingslæge Neukirch igen afviser, at rå frugt skulle have nogen større betydning. Han foreslår dog, at meget forsigtige mennesker kan koge frugten, inden de spiser den. I øvrigt nævner han, at man på Blegdamshospitalet nu har godt 100 patienter med polio (Politiken 19 5 2 13.8 .). Den 19 . august står der i Politiken, at der nu har været 200 tilfælde af børnelammelse med 15 dødsfald. En skoleklasse, hvori der er forekom­ met to tilfælde, er blevet sendt hjem, og to børnehaver er blevet lukket. En redaktionel leder i samme nummer bringer gode råd til befolkningen: gå straks i seng, hvis De har hovedpine, feber eller influenzasymptomer. Det kunne være børne­ lammelse, og man modvirker bedst sygdommen ved at gå i seng. Den 26.8. meddeler Politiken, at børnelammelsen i København nu må betragtes som en epidemi. Der har været 450 tilfælde, og man har ikke længere plads til alle på Bleg­ damshospitalet. Den 2.9. meddeler Berlingske Tidende i en redegørelse fra hospitals­ borgmester Julius Hansen, at der er plads til alle poliopatienterne på Københavns hos­ pitaler. De følgende dage har alle hovedstadsaviserne dagligt meddelelser om antallet a f poliotilfælde og opfordringer fra Polioforeningen til at støtte pengeindsamling til de polioramte. Den 11.9 . og igen den 24.9. mærker man tilløb til panik. Berlingske Tidende spør­ ger stadslæge Esther Ammundsen om, hvorfor svømmehallerne ikke er blevet lukket; og overlæge Juel Henningsen fra Sundhedsstyrelsen bliver spurgt, om man ikke burde have lukket skoler og børnehaver med videre, straks epidemien viste sig. I begge til­ fælde svarer eksperterne, at man ikke har fundet tegn på smitte de pågældende steder, og at der ikke vil være vundet noget ved at føre kampagne mod disse institutioner. Esther Ammundsen siger, at risikoen formentlig er større, når småbørnene leger i går­ dene eller sandkasserne. Den 7.9. kan direktør Ørskov fra Seruminstituttet meddele i Politiken, at man er kommet et godt stykke videre i vimsforskningen. Man har påvist store mængder polio­ vims i patienternes tarme, og direktør Ørskov mener, at man har vaccine klar om to­ tre år. Den 3 .10 . kan Politiken meddele, at epidemien formentlig har kulmineret. Man har stadig de alvorligste tilfælde på Blegdamshospitalet, hvor læger og sygeplejersker ar­ bejder døgnet mndt for at redde dem, hvis åndedrætsorganer er lammede. Borgmester Julius Hansen udtaler sig rosende om Blegdamshospitalets personale. Avisnotateme giver sikkert stort set udtryk for befolkningens indstilling til epide­ mien. Man var klar over, at det var en vimssygdom, som man ikke havde noget effek ­ tivt behandlingsmiddel imod. Selvfølgelig var forældre bange for, at deres bøm skulle blive syge, men risikoen var trods alt relativ lille. Procenten a f angrebne var minimal i forhold til befolkningstallet.

142