TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

de andre var kendt for deres interesse for hygiejne. Andreas Buntzen ( 1 8 1 1 - 1880) havde virket som frivillig koleralæge i Stockholm under epidemien i 18 34 . Samme år havde han som student skrevet guldmedaljeafhand­ ling om epidemiske emner. Han var netop i 18 5 3 udnævnt til professor i kirurgi ved Københavns Universitet. Buntzen var medstifter og medredaktør af Hospitalstidende. Carl Edvard Marius (før 1840 Moritz Marcus) Levy (18 0 8 - 18 6 5) var ansat ved Fødselsstiftelsen i København. Han er tidligere nævnt som professor i obstetrik. Levy var medredaktør a f Journal for Medicin og Chirurgie og Hospitalsmeddelelser. Fra 186 2 var han medlem af Sundhedskollegiet. Efter epidemien var Levy med i det udvalg, der skulle planlægge det nye Kommunehospital. Seligmann Meyer Trier (18 0 0 - 18 6 3) blev dr. med. i 18 2 7 . Han var reservemedicus på Frederiks Hospital, senere blev han overmedicus samme sted. 18 3 6 blev han med­ lem af Sundhedskollegiet og medudgiver a f Hospitalsmeddelelser. Det var Trier, der med sine artikler var med til at indføre stetoskopet i Danmark i 18 3 0 , mens han var reservelæge på Frederiks Hospital under O luf Lundt Bang. Hornemann, Dahlerup og Fenger er tidligere nævnt. Den 9. juli havde Lægeforeningen mod Cholera konstitueret sig og kunne udsende et opråb til Københavns borgere i dagspressen. Det hed heri: »En Forening a f Læger har dannet sig for at modvirke Udbredelsen a f den opstaaede Cholerasygdom ved dag­ lige Besøg fra Huus til Huus. Denne Forholdsregel vil, som vi haabe, have god Virkning; thi det har viist sig i alle Lande, hvor den ondartede Cholera har hersket, at en stor Mængde Mennesker samtidigen lide a f Diarrhoe og lignende Uordner i Fordøjelsen, og at disse Tilfælde ofte, naar de blive forsømte gaae over til virkelig Cholera. Men disse Tilfælde ville i Reglen kunne standses, og Udbrud a f den egentlige Sygdom vil saaledes kunne forebygges. I Almindelighed har man ogsaa seet, at Sygdommens Hyppighed ved omhyggelig Eftersporen og Behandling af de omtalte Forløbertilfælde hurtig er aftaget og Dødeligheden formindsket. En Mængde Læger ville derfor hver Dag sætte sig i Be­ vægelse, for at undersøge Sundhedstilstanden i hvert Huus, give Midler imod de be­ gyndende Tilfælde, Raad til Sundhedens Bevarelse under de nærværende Omstændig­ heder, samt enhver Anvisning med Hensyn til de Syges Forsørgelse og Anbringelse. Der vil samtidigen fra disse Besøgendes Side blive gjort Alt for at raade Bod paa de Mangler i Boligerne med Hensyn til Reenlighed; der vil træffes Anstalter for at skaffe de Træn­ gende, Syge og Sunde, god og hensigtsmæssig Spise, og hvor fornødent gjøres, haaber man, at faae forstaltet anviist Bolig for Beboerne a f smittede H u se» ....................»Bebo­ erne anmodes derfor om at vise dem, som udføre denne gavnlige Forholdsregel al mulig Forekommenhed og Velvillie». Underskrevet med de samme seks lægers navne. I sam­ me aviser offentliggjorde en samling borgere: »Opfordring for den tidligere under K ri­ gen dannede Centralkomité». Denne komité havde under krigen 1848 - 1 8 5 1 indsam­ let store beløb til velgørende formål og tilbød nu igen at sætte organisationen ind på at skaffe penge til lægeforeningens arbejde. Lægeforeningen havde altså allerede her kort skitseret sin arbejdsplan: husvisitationer helst over hele byen, bespisning a f mindrebe- midlede og truede familier, enten afhjælpning af sanitære mangler på stedet eller ud­ flytning a f familier fra truede områder. Det viste sig, at lægerne kunne aflønnes a f det offentlige via den overordentlige sundhedskommission, som altså ikke følte sine ret­ tigheder gået for nær, en særdeles positiv holdning. Hvad der yderligere måtte mangle a f økonomiske midler, håbede man på at kunne skaffe gennem Centralforeningens ind­ samling. 128 frivillige meldte sig de første dage til lægeforeninge, heraf 86 læger og 42 stu­ denter (Hornemann 18 5 4 p. 2 37), og senere kom flere til. Lægeforeningen ville helst have eksaminerede læger og erfarne personer som visi- tatorer, mens de uerfarne studenter blev brugt som underlæger på nødlazaretterne. Den del a f planen, man straks kunne gå igang med, var visitationen, som jo kun kræ­ vede, at man havde ansat visiterende læger. Man startede derfor allerede den 10 .7 . (i femte uge af epidemien) med at visitere. Først søgte man at visitere hele København, og dette lykkedes faktisk i den første uge, senere måtte man begrænse sig til særligt tmede distrikter. Lægeforeningens reglement for husvisitation (Det kgl. Sundhedskol­

1 1 0