TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

er, der er truffet eller vil blive truffet: en afdeling for kolerapatienter på Frederiks Hospital blev åbnet den 24.6. med 20 senge. Frelsers Arbejdshus blev indrettet til ko­ lerapatienter den 28.6. med 30 , senere 60 senge. En afdeling for kolerapatienter i Frue Arbejdshus åbnede den 2 2.7. med 50 senge, men fik senere 90. Desuden ville man sør­ ge for at »Anmeldelsesbureauer oprettes saamange Steder som mulig i Staden og paa Broerne». Distriktslægerne skulle anmodes om at visitere hele byen distriktsvis, og distrikts­ sundhedskommissionerne skulle foretage en undersøgelse a f boligerne i de pågældende områder og påtale de hygiejniske mangler, de måtte forefinde. Politidirektør Bræstrup kunne den 28.6. i eftermiddagsudgaven af Berlingske Tidende meddele: »Den Afdeling a f Frelsers Arbejdshuus, som er bestemt til Optagelse af Cholerapatienter», er indret­ tet. Sundhedskommissionen havde således tanker om hvilke retningslinier den ville føl­ ge, men det var naturligvis umuligt for de få distriktslæger at visitere alle byens boliger. Der skulle mere til end blot en annonce i dagspressen for at få lægerne til at melde sig i et antal, sa blot noget af dette kunne gennemføres. Sundhedskommissionen for­ svarede sig senere mod kritik for uvirksomhed med, at den havde fået de rigtige ideer til epidemibehandlingen, men ikke havde nået at føre dem ud i livet. Hvis dette var rigtigt, var der i hvert fald en anden som havde fået dem før, og det var stabslæge i sø­ værnet dr. med Frederik Vilhelm Mansa (17 9 4 - 1879). Han var en meget flittig og h y ­ giejnisk interesseret læge. Fra 18 3 1 - 18 3 2 var han medudgiver a f »Samlinger til Kund­ skab om Cholera». Desuden var han medredaktør a f Journal for Medicin ogChirurgie og Hospitalsmeddelelser m.fl. En af Mansas interesser var medicinalhistorie. Sammen med professor, dr. med. J.D . Herholt udgav han i 18 35 »Samlinger til den danske Medi­ cinalhistorie». Hans bog om pesten i København og Helsingør 1 7 1 1 er allerede nævnt tidligere. En anden af hans store interesser var musik. Han spillede selv og efterlod ved sin død en samling noder til musikkonservatoriet. Ifølge Krieger Lassen (Krieger Lassen 19 73 pp. 127-28) skal Mansa have været meget mild og kærlig, men veg og for blød af karakter, hvorfor han var mindre egnet til at administrere under koleraepidemien. Det synes nu, som om han var blandt de mest effektive af de officielle ledere, i hvert fald var han blandt de første der satte effektive foranstaltninger igang. Han gjorde som læge tjeneste ved søværnet, hvor han startede som bat allionslæge og endte som stabslæge. Allerede den 23. juni beordrede Mansa alle søetatens læger til, i forening med to o ffi­ cerer a f etaten, at foretage en visitation af »alle Nyboders Individer og Huse» (Det kgl. Sundhedskollegiums Forhandlinger 18 5 3). Det man ønskede var en nøjagtig optælling og kontrol af sundhedstilstanden. Hvad husene angik, ville man undersøge deres til­ stand, renlighed, orden, latriner, rendestene etc. Det drejede sig om ialt 1860 boliger og 8000 personer. Rapporten var allerede færdig den 2 5. juni (altså dagen efter at koleraepidemien var erklæret). Resultatet var, at sundhedstilstanden i Nyboder stort set var god. Man fandt én kolerapatient, én med mistænkelig symptomer, 3 1 med diarré og tre med opkast­ ninger. Renligheden i boligerne blev betegnet som relativ god, mens rendestenene og latrinerne var slemme. Man måtte konstatere, at natrenovationsvæsenets kontrakter blev overholdt, således at der ikke var anledning til eller mulighed for at gribe ind her. Den 28.6. ansattes to læger til at fortsætte visitationen i Nyboder. Den 2 7.7. blev det officielt meddelt, at Søetatens Hospital var åbnet for alle beboere i Nyboder, såvel kvinder som mænd, og Søkvæsthuset blev indrettet til hospital for ikke-kolerapatienter a f søetaten. Imens steg antallet af kole ratil fæl de dag for dag i byen. Den 30.6. var der anmeldt 90 tilfælde med 60 dødsfald. Bølgerne begyndte at gå højt i dagspressen. Især opposi­ tionsbladet, Fædrelandet, langede voldsomt ud efter sundhedskommissionen. Fædre­ landet var talerør for kredsen omkring Orla Lehmann ( 1 8 1 0 - 1870). Orla Lehmann var sønderjyde og havde siden 18 4 1 været aktiv nationaliberal. I be­ gyndelsen meget liberal og en af mændene bag Juni-grundloven, senere blev han mere og mere forsigtig. Han endte med at gå ind for den reviderede grundlov med begrænset valgret i 1 8 6 6 .1 18 5 3 var han og Fædrelandet meget regeringskritiske.

108