TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

vanlige behandling. Patienten blev langsomt bedre. Imidlertid var tilfældet blevet an­ meldt ad kommandovejen først til skibschefen herfra til marineministeren og endelig til Sundhedskollegiet, hvis dekan, Mansa, bestemte at skibet skulle isoleres, ved at man lod det krydse frem og tilbage i Øresund. Såfremt der forekom nye tilfælde, skulle skibet interneres på Kyholm i karantæne. Da patienten imidlertid bedredes, blev isola­ tionen ophævet. Den 17 . september forekom et nyt tilfælde på »Ørnen». En dagvagt på 40 år blev lettere angrebet. Denne patient blev indlagt på Søetatens Hospital. Mellem den 18 . og 19. september forekom yderligere to tilfælde, der begge blev isoleret sammesteds. Mansa var ikke helt tilfreds med behandlingen af de syge. Han havde helst set, at man isolerede de syge om bord på skibet, men skibslægen anførte som sit forsvar, at dels var det første koleratilfælde altid det værste, dels var det nok det dårlige øl, der var årsagen til sygdommen. Mansa slog sig til tåls med, at det blot drejede sig om »sporadisk kolera». Skibet blev atter isoleret, og det gamle øl skiftet ud med nyt, til­ blandet lidt cognac. De fire syge fra skibet blev alle raske og kunne udskrives den 6. oktober. På Soetatens Hospital blev yderligere en 38-årig gangkone, der havde passet de syge, smittet. Også hun overlevede. Mansa stiller følgende spørgsmål efter disse koleratilfælde: 1) Var der tale om al­ mindelig kolera (d.v.s. det vi i dag kalder akut gastroenterit) eller asiatisk kolera ? Svar: Det må have drejet sig om rigtig kolera. 2) Er en sådan afgørelse mulig ? Svar: Næppe altid, selv ved sektion kan det være svært. 3) Kan man på baggrund af disse tilfælde håbe på, at Kobenhavn har en gunstig beliggenhed og derfor vil blive skånet ? Svar: Ja, midlertidigt i hvert fald. Den første lidt større epidemi kom i august-september 18 5 0 i Bandholm med 28 tilfælde og 15 dødsfald. Sundhedskollegiet udpegede Peter Ludvig Panum ( 18 2 0 - 18 8 5) til at være ansvar­ lig for epidemibekæmpelsen. Panum var født i Rønne. Han var student fra Flensborg og havde ladet sig immatrikulere ved universitetet i Kiel. Hans far var regimentskirurg. 1845 tog han lægeeksamen ved Københavns Universitet og efter en kort ansættelse ved Almindelig Hospital, blev han 1846 sendt til Færøerne for at bekæmpe en mæs- lingeepidemi. Efter udsendelsen til Bandholm tog han 18 5 1 doktorgraden ved K ø ­ benhavns Universitet på en afhandling om fibrin. Han blev 18 5 3 ekstraordinær profes­ sor og 18 59 ordinær professor i fysiologi og almindelig patologi i Kiel. 1864 blev han ud­ nævnt til professor i fysiologi og sammenlignende anatomi ved Københavns Univer­ sitet (efter Eschricht, der døde 18 6 3) (Gjedde 19 7 1). Panums egne beretninger om epi­ demierne på Færøerne og i Bandholm er, ligesom hans øvrige videnskabelige litteratur, velskrevne og klart disponeret (Panum 18 4 7 og 1850). - Han skal derimod have været en dårlig forelæser, i hvert fald som gammel. Gordon Norrie havde ham som lærer i fy ­ siologi og skriver: »Vi morede os, naar han viste et eller andet apparat, som roteredes ved et urværk og brugtes til at tegne tidskurver f.ex., og han, idet han standsede ur­ værket, sagde: »se, nu staar tiden dær!» og idet han satte værket igang bemærkede: »dær nu gaar tiden!». Jeg har set ham tegne to periferivinkler paa en bue og derpaa er­ klære »dær, nu er de to vinkler dær, for alle periferivinkler er lige store, det er dær en sætning dær!», medens han glemte pointen: paa samme bue» (Norrie 19 3 1 pp. 73-74). Panum gav i sit arbejde om mæslingeepidemien en fremragende skildring a f sygdom­ men og dens smitteveje. Han fandt, at 99 % af de udsatte personer også blev smittet - for så vidt var hans virke forgæves. Imidlertid lykkedes det ham, som A. Gjedde skriver (Gjedde 19 7 1 p. 34), at påvise sygdommens kontagiositet. Han følte sig overbevist om nytten af isolation af syge og smittede. Panum beregnede tiden fra udsættelsen til hud­ udslettet til ca. 13 - 1 4 dage og indrettede isolation a f suspekte personer derefter. En spontan opståen af sygdommen mente han ikke at have set. I en tid, hvor diskussionen mellem kontagionister og miasmatikere var hed, kunne Panums syn på mæslinger vække opmærksomhed. Mæslinger var dog så fredelig en syg­ dom i Europa, og Færøerne så langt borte, at man i Danmark stort set forbigik arbej­ det i tavshed.

1 0 0