TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Bygninger og Institutioner.

264

gangen flyttedes fra Nordvest- til Nordøstfløjen, hvor den vesti. Hovedportal fra Roskilde Domkirke, „Kongeporten“ (fra 1635), anbragtes (se II p. 230), Kirke- gaardsmuren fra 1704 afløstes af et Jærngitte/, og „Korsurtegaarden“, den lille Plads mellem Koret, det nye Sakristi og Nordvestfløjen, lukkedes med 3 Jærn- gitterporte fra Fr. V ’s Tid, som før havde siddet i Kirkegaardsmuren. I det Indre omdannedes de lukkede Pulpiturer til et aabent Galleri, baaret af Jærnsøjler; kun for Enderne af Korsfløjene opsattes to Pulpiturer ovenover hinanden, og overfor Prædikestolen anbragtes en Kongestol, til hvilken Adgangen er gennem en lille Forhal og et Trappehus i Korsurtegaarden. 1894 repareredes Spiret, og der an­

skaffedes et nyt Ur (c. 15,000 Kr.); 1903-04 restaureredes Gavle og Portaler (c. 30,000 Kr.), under Ledelse af L. Fenger; i Anledn. af Kir­ kens Jubilæum 5A 1919 istandsattes det Indre paa- ny, hvorved Væggene atter blev hvide (Arkitekt: Gotfr. Tvede). Kirken er opf. i Renæs­ sancestil med pudsede Mure, der efterligner Mur­ sten, med glaseret Tegltag og med et ottekantet, kob­ bertækt Laternespir (18 m) over Korsskæringen. Til det ligearmede Kors syd­ vestre Fløj, der danner Koret, slutter sig det nye Sakristi samt Ligkapellet, begge langs Slotsholmska- naren. Kirkens udv. Længde i hver af Korsarmene er 51 m, den er 14 m bred, til

Gesimsen er der 9 m, til Tagryggen 16 m. Gennem Kongeporten og Forhallen i Nordøstfløjen træder man ind i det af 6 m høje Vinduer belyste Rum, der dækkes med det omtalte Stukloft, hvis oprindl. Relieffer i Koret 1828-29 er ombyttede med 4 Engle af H. E. Freund. Koret (hævet 4 Trin) er skilt fra Skibet ved en Skranke med 38 Messingbalustre, med Aarst. 1668 og Givernes Navne. De fire Profetstatuer, der staar paa Skranken, Altertavlen, der er et rigt og pragtfuldt Snitværk af Egetræ i Bruskbarokstil fra 1661, med talrige Figurer og Relieffer (Scener af Bibelhistorien, de 4 Evangelister m. m.; paa Bagsiden en malet Indskr. om Kirkens Historie), og den lige saa rigt udskaarne Prædikestol fra 1662 er Arbejder af Abel Schrøder den yngre fra Næstved. Moderne Smedejærns Knæfaldsskranke efter Tegn. af Møller Jensen. Smedejærns Døbefont fra 1646, forarbejdet af Holmens Smed H. U. Schwitzer (en Aarrække paa Nationalmuseet); ved Døbefonten et Maleri af A. Dorph (Christus og Børnene), fra 1877. Orgelet, over Forhallen, er fra 1870. Af Lysekronerne er den ældste støbt 1656, en anden fra 1659. Af Sølvkalkene er den ældste skænket 1618; to Alterkander fra 1704 og 1717; to Sølvlysestager, Kongeporten.