TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

780

blev den ældste botaniske Have anlagt, hvor nu Zoologisk Musæum ligger. Vor Frue Skole fik ny Bygning i 1634. Raadhuset paa Gammeltorvs Sydside blev ombygget og forsynet med Taarn og Spir i 1606-10. Samtidig blev Nytorv anlagt. Byens V an d væ sen forbedredes med Nedlægning af flere Trærender fra Emdrup Sø til Byen, de saakaldte Springvands- o: Trykvandsrender; den ældste var alle­ rede lagt i Fr. II’s Tid i 1579. Fra den højtliggende Del af Stadsgraven, den saakaldte Vestergrav mellem Vester- og Nørre-Porte, lagdes adskillige Pumpevands­ render, som forgrenedes til Byens Brønde. Blandt Kongens humanitære Byggearbejder bør fremhæves Helligaandsklosters Omdannelse i 1607 til Tugthus o: Arbejds- og Opdragelseshus for Mænd, Kvinder og Børn, senere kaldet Børnehuset. Helligaandshospitalet blev samtidig flyttet til den kgl. Jagtgaard Vartov ved Rosbæk Bro (nu Gamle-Vartov), hvor det hentede sig det mærkelige Navn, Vartov (o: Pas paa), det endnu bærer. I 1632 opførte Chr. IV nye anselige Bygninger for Hospitalet ved Sortedamssøens nordvestl. Hjørne, paa begge Sider af Helsingørvejen (nu Østerbrogade), som dog allerede ødelagdes under Belejringen 1658-59. Ved den gi. Østervold, i St.-Brøndstræde, byggedes i 1632 i Forbindelse med Sjæleboderne en G æ ste g a a rd for fa ttig e , der dog kun havde en kort Levetid. En anden Stiftelse, ligeledes sammenbygget med Sjæleboderne, var de fa ttig e s B ø rn eh u s i Møntergade, indrettet i en ny Gaard købt i 1631 af Jørgen Friis til Krastrups Bo. For Fattigvæsenet blev der yderligere sørget ved Oprettelsen i 1630 af et sær­ ligt Forstanderskab, hvis Ledelse havde sit Sæde i det saakaldte Konventhus, tidligere en af Silkeboderne, paa Hjørnet af Silkegade og Pilestræde (nu Bikuben). I 1602 købte Kongen en Samling Gaarde ved Gammel-Strand (nu Matr. Nr. 9, 10, 11), der havde tilhørt Christoffer Valkendorf. Her indrettedes en kgl. G æ ste ­ gaard, der i 1621 forlagdes til en anden Adelsgaard, købt af Fru Ellen Marsvin, paa Hjørnet af Højbrostræde og Læderstræde (nu Matr. Nr. 51). I Gæstegaarden ved Gammel-Strand fik derefter det kgl. ostindiske Kompagni i 1627 sit Hus. Et lignende Kompagni, Islandsk Kompagni, byggede 1641 sit Kompagnihus paa Skarnholmen, nu Thorvaldsens Museums Grund. Blandt Kongens øvrige Handels- og Industriforetagender bør nævnes Silke­ væveriet, til hvilket der i 1620 opførtes Bygninger paa begge Sider af den dertil anlagte Gade, nu Silkegade. Grunden var tidl. en Adelsgaard, solgt i 1619 af Eske Brok til Kongen. Denne Gaard ejedes fra 1448 af Iver Axelsen Thott og gik siden i Arv til Trolleslægten, blandt andre ejede Herluf Trolle den, og hans Enke Birgitte Gøye paalagde den i 1566 en fast Afgift til Vartov, som endnu ud­ redes af Ejendommene i Silkegade. — I det gi. Farveri, nu Vartov, og i Vand­ møllen paa Vandkunsten indrettedes Farveri og Valkeri. Jævnsides med de af Kongen selv eller de paa hans direkte Foranstaltning ud­ førte Byggearbejder opførte ogsaa Adelsmænd saavel som de velhavende Borgere talrige anselige Gaarde, blandt hvilke dog Borgmester Matthias Hansens Gaard paa Amagertorv (Matr. Nr. 3) er den eneste, der er bleven levnet til vore Dage (se p. 713). Ved Chr. IV’s Udvidelse af Byen 1629 kan dens Folketal anslaas til c. 25,000, og før Københavns Belejring var det vel steget til henimod de 30,000, skønt Pesten, der sædvanligvis fulgte i Krigenes Spor, havde hærget Staden i 1611, 1619,1624- 26 (krævede ialt 4884 Menneskeliv efter Samtidens Opgivelser), 1629, 1636-37, 1644-45.

Made with