TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

776

gerne Anklage mod sin Øvrighed for en lang Række Forhold. Magistratens Lig­ ning af Byskatten var uretfærdig, den havde skabt sig ulovlige Indtægter, bidrog ikke til Broer og Veje, deltog ikke i Vagt- og Indkvarteringsbyrden, solgte Byens Huse og Grunde uden at gøre Rede for de derved indkomne Penge; en Borg­ mester havde laant af Stadens Kasse uden at betale tilbage, Købmand Markus Hess havde solgt et af Byens Skibe i Udlandet og selv beholdt Pengene, ingen vidste, hvem der n'ød godt af de 2000 Dir., Kongen havde eftergivet Byen o. s. v. Først ved Byens Statholder, den energiske Christoffer Valkendorfs Mellemkomst opnaaedes et Forlig i Januar 1581, i April s. A. blev det udformet som Forord­ ning, kendt under Navnet: Fr. II’s Stadsret, og for at undgaa lignende Strid i Fremtiden lod Valkendorf i 1682 udarbejde den Jordebog over Stadens m .v. Ejen­ domme og den Afskrift af Byens Privilegier („Valkendorfs Bog“), som begge op­ bevares i Raadstuearkivet. Nu begyndte Kbh.s indfødte Købmænd at gøre sig gældende; den betydeligste i Fr. II’s Tid var den nævnte Markus Hess, der ved alsidig Virksomhed skabte sig en Formue, indtil han o. 1580 begyndte at blive forfulgt af Uheld og tilsidst fik Gæld, han ikke kunde betale; hans store Gaard laa i Snaregade (Matr. Nr. 12 og 57), men iøvrigt ejede han mange andre Gaarde inden for Stadens Volde og Haver uden for Øster- og Vesterport, sidstnævnte Sted med en Fiskepark (nuv. Ny Teaters Grund). Ulemperne ved Lavsvæsenet traadte nu stærkt frem; Kongen modarbejdede Overgrebene fra Lavene, der, iøvrigt med Rette, klagede over de mange indvan­ drede, især tyske og nederlandske Haandværkeres Konkurrence. Af Pest blev Kbh. især hærget i 1564 og 1568. Fr. II’s Regeringstid var i det hele taget en Stilstandstid for Byens Udvik­ ling. I hans seneste Regeringsaar blev dog Dødvandet brudt, medens Val­ kendorf virkede som Byens Statholder. Han opførte baade Taarn og Spir paa Helligaandskirken og paa Nicolai Kirke og lagde Kobber paa Frue Kirkes Tag, og han udvidede og ombyggede Bispegaarden. Paa Fladvandet i Gammel Strand opførtes det store V e je rh u s ved Siden af den gamle Accisebod, og der blev sat Stenbolværk i Havnen. Byens forfaldne Volde blev istandsat og forbedrede. 1 1582 byggede Valkendorf en B y e n s G æ s te g a a rd , siden kaldet „Store Lækker­ bisken", paa Amagertorv mellem Østergade og Kirkestræde, og han opførte et offentligt S la g te h u s udenfor Vesterport. Ved en Fattigstiftelse ved Datidens Østervold, Gochs Sjæleboder, lod han bygge en stensat Brønd, hvis svære Granit­ fliser nu er indmurede i Belysningsvæsenets Bygning, som staar paa Bodernes Grund. I 1595 oprettede han det S tu d e n te r k o lle g iu m , der bærer hans Navn, i Karmeliternes gamle Kollegiehus i Skt. Pedersstræde (se p. 424). Valkendorfs Virksomhed danner Optakten til Chr. IV’s Tid. Ingen Konge har i den Grad sat Præg paa Hovedstaden som Christian IV. Han udvidede Byens Grænser udover de absaloniske Volde mod N. til Kastellet og mod S. til Christianshavn og kan med Rette betegnes som B y e n s and en G ru n d læ g g e r. I hans Regeringstid og for en stor Del paa hans eget Initiativ herskede der paa alle Omraader den livligste Byggevirksomhed i Byen, saavel til Fordel for Byens Handel og Skibsfart som for Kirker, dens Befæstning og dens kongelige Slotte. Blandt de første større Arbejder maa nævnes Blaataarns Spir, der rejstes i Anledning af Kongens Kroning i 1596. I 1598 opførte Kongen paa Fladvandet udfor Slotsholmen det lange Tøjhus, og i 1602 det tilsvarende Provianthus, og imellem dem lod han udgrave Tøjhus­ havnen (tilkastet 1867-68) som en beskyttet Orlogshavn, hvori Skibene kunde ud-