TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

774

og Bremerholm, siden kaldt Bastionen ved Iskulen. Til Gengæld fik Borgerskabet overladt Tolden af 01 og Vin. Chr. III lod opføre det ældste Tøjhus paa Slots­ holmen paa Rigsarkivets Plads og Admiralgaarden paa Bremerholm (i Admiral­ gade), som Bolig for Holmens Admiral. I Bremerholms Nærhed, nemlig i Lille- Kongensgade, Østergade og Vingaardsstræde byggedes Huse for Skippere og Folk knyttede til Hofholdningen. Det middelalderlige Slot blev underkastet gennem­ gribende Ændringer, bl. a. blev den store Kongefløj bygget i disse Aar. I For­ bindelse med Slottet byggedes i Kongens senere Regeringsaar den ældste Vand­ kunst, et Pumpeværk i et muret Taarn paa den Plads, som endnu bærer Navn derefter. Reformationen medførte en fuldstændig Omordning af Byens k ir k e lig e F o r­

ho ld . De gamle Skt. Clemens og Skt. Peders Kirker blev nedlagt som Kirker, og Helligaandsklostrets Kirke taget i Brug som Sognekirke. Sognegrænsen blev omlagt og Byen inddelt i Vor Frue, Nicolai og Hellig­ aands Sogne. Den katolske Bispegaard blev benyttet til det reformerede Universitet, og Kannikegaardene blev Professorboliger, me­ dens den tidl. Universitetsbygning omdan­ nedes til Residens for Sjællands Biskop. Klostrene forsvandt, og kun Helligaandsklostret blev opretholdt som et verdsligt Fattig- og Sygehospital. Universitetet fik Raadighed over den aarlige Jordskyld af en stor Del af Frue Kirkes Altergods, idet dog de saakaldte Vicar- altres Gods blev tillagt Sognepræster og andre

Københavns Segl 1536.

Gejstlige. Frue Kirkes Præster fik til Erstatning for det tabte Gods tillagt Jordskylden af Skt. Peders Kirkes Gods, medens Helligaandskirkens Præster fik Skt. Clemens. Skt. Nicolais beholdt Kirkens eget Gods. Vor Frue Skole fik Frue Kirkes Sjælealters Gods, og Hospitalet fik ikke alene største Delen af Helligaandsklostrets Jordskyldsejen­ domme, men ogsaa en stor Del af Frue Kirkes Dekans Jordegods. Graabrødre Kloster blev nedlagt 1530 og dets Bygninger først skænkede Universitetet og siden Hospitalet, som paalagde Grundene en Jordskyld og dernæst bortsolgte dem til borgerlig Beboelse. Skt. Clare Kloster blev Møntergaard og Skt. Peders Kirke Gæthus til Støbning af Kirkeklokker og Kanoner, medens Skt. Clemens Kirke blev nedrevet efter at have staaet tom i en Aarrække. Meget gejstligt Gods gled dog tilbage i de adelige Slægters Eje, hvis Forfædre i sin Tid havde overladt det til Kirker og Klostre, og det dannede en Grundstamme for de mange Adelsgaarde, der i denne Tidsalder begyndte at rejse sig i stort Tal, og som bidrog til at drage Velstand til Byen. Haverne i Kvartererne bag Hovedgaderne blev efterhaanden tæt bebyggede med Boder for Smaafolk, og nye Haver opstod udenfor Volden, saavel mod Stranden udenfor Østerport som mellem Søerne og Vester- og Nørreport. Ogsaa disse Haver fik lidt efter lidt en Randbebyggelse af Boder, og Forstæderne begyndte derved at vokse frem. I Pestaaret 1546 anlagdes en ny Kirkegaard uden­ for Nørreport, omtrent hvor Andreaskirken nu staar, og i 1565 opførtes der et Kapel paa den. I 1549 skænkede Kongen Byen en Ladeplads paa Skarnholmen ved Højbro. I 1556 fik Byen Grønnegaards Havn paa Revshalens Sydside til en