TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

2 50

Bygninger og Institutioner.

(det tredje, 1856 paabyggede Stokv. er beboet). Facaden, i Rokokostil, er senere pudset, fuget og malet som røde Mursten. Det aflang-firkantede Kirkerum (c. 20,5 x 12 m, 7 m højt) har fladt Stukloft og paa de 3 Sider Trægallerier; det vesti. er Orgelpulpitur. Altertavlen, mellem hvis Søjler Prædikestolen er placeret, bærer Vincents Lerches og hans Hustrus, Cathr. Hedvig Wihes Vaaben og er overflyttet fra den ældre Kirke; paa Siderne af Alteret to Malerier, Gravlæggelsen og Op­ standelsen. Under Prædikestolen et Maleri af Nadverens Indstiftelse. Ved den modsatte Væg under Orgelet staar den hvide Marmordøbefont fra 1858, skænket af Menigheden og udført af den norske Billedhugger C. Borch. Bag Fonten hæn­ ger et Maleri af Korsfæstelsen, der formodentlig tidligere har været anbragt, hvor Prædikestolen nu findes. To Lysekroner (den ene givet af Hospitalets Præst, Biskop Poul Egede). — N. F. S. Grundtvig var Præst ved Kirken fra 1839 til sin Død. Vartov Præsteembede nedlagdes 19 1 9, og ved Stiftelsen er nu konstitueret en Præst. Den frie Menighedskreds, der siden 1839 havde sam let sig om Kirken, dannede 1920 en V a lg m e n ig h e d , der lejede Kirken af Stiftelsen og 1925 købte Kirkebygningen med en lille Ejendom 0 . for Kirken. Ved Valgmenigheden, der hører under Vor Frue Provsti, er ansat en Præst. — Om Vartov K. se Hist. Medd. om Kbh. VII p. 110. Skt. Johannes K irke, paa Nørrebro ved Skt. Hans Torv, den første, endnu bestaaende Kirke, der er bygget udenfor Byens gamle Volde *), er opf. 1856-61 — Grundstenen nedlagdes 20/o 1856, Kirken indviedes 25/s 1861 — efter Tegn. af Arkt. S. Th. Sørensen for 102,996 Rd., hvoraf en Del indkom ved frivillige Gaver (deribl. 9000 Rd. fra Pastor Rafn, hvorom en Tavle i Vaabenhuset minder), paa en af Kommunen skænket 1,4 ha stor Grund paa den tidl. Blegdams Fælled. Den er bygget i gotisk Stil, af røde Mursten paa Granitsokkel, og bestaar af et Skib, Kor med tresidet Afslutn., Korsarme, mod SØ. og NV., Taarn, hvis Spir hæver sig mellem 4 Kamgavle, samt paa hver Side af Taarnet ligesom paa hver Side af Koret et lille Kapel, alle med Kamgavle. Over Hovedindgangen i Taarnets Syd- væg og Indgangene ved Siden til Kapellerne sidder Basreliefs (af Billedhugger Malthe). Kirkens udvendige Længde med Taarnet er 51,5 m, dens Bredde i Korset 26,7 m, i Kapellerne 21,7 m, i Skibet 18,5 m; Skibets Højde er 18,8 m, Taarnet med Spiret 49 m. Gennem Forhallen, der dannes af det hvælv. Taarnrum og de to Sidekapeller, kommer man ind i det treskibede Rum, hvis spidsbuede Hvæl­ vinger bæres af gotiske Knippesøjler; Midtskibets Højde er 12,2 m, Sidegangenes 8,8 m; den indvendige Længde er 44 m. Koret, der har egen Indgang, er hævet 0,7 m og skilt fra Skibet ved en forgyldt Egetræsskranke. Af Sidekapellerne ved Koret er det ene Skriftestol, det andet Præsteværelse (med særlig Indgang). Under Koret er hvælvet Kælder med Varmeapparat. Alterbilledet, Himmelfarten, er af J. L. G. Lund, oprindl. bestemt til Frue Kirke; Prædikestol af Egetræ med de 4 Evangelister (af malet Gibs); Døbefont af graa Marmor. Kirken har 14 Messinglysekroner. I Kors­ fløjene findes to Basreliefs, Christus og den bodfærdige Kvinde (V. Bissen) og Christus vasker Peters Fødder (Schmidt), desuden bl. a. 2 Malerier, Christus og Børnene, Kopi efter Eckersberg i Home Kirke, og Christus paa Korset (Kopi); i Skrifte­ stolen et Krucifiks, modeil. af Fjeldskov, samt et Maleri, Christus hos Martha og •■) Chr. IV havde 1618 den Plan at opføre en Kirke paa Vesterbro, der skulde være fælles for Forstæderne; men den blev opgiven. Derimod var der paa den „nye Kirkegaard1', der var bleven anlagt 1546 mellem Søerne og Voldene (mellem Frederiksborggade og Gotersgade omtr. hvor Linnésgade er), i 1565-66 blevet opf. et mindre Kapel af Bindingsværk som kun benyttedes til Ligprædikener. Paa denne Plads blev der 1624-28 for Frue Kirkes Midler opf en grundmuret lille Kirke med Taarn og Spir, indviet 18/e 1628. Men denne „Kirke uden for Nørreport11, der fik Altertavle fra Frue Kirke, blev allerede nedbrudt “ /g 1658, da Forstæderne raseredes paa Grund af den forestaaende Belejring.