TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

7 69

Kirker, Klostre og Gilder.

B y e n s K i r k e r , K l o s t r e o g G i l d e r i M i d d e l a l d e r e n .

København var i Middelalderen fattig paa K irk e r og K lo s tre i Sammenlig­ ning med Landets store .Byer, Lund, Roskilde, Odense og Viborg. Dens fire Sognekirker var Skt. Clemens, Vor Frue, Skt. Peders og Skt. Nicolai, og af disse er de tre under vekslende Former bevarede gennem Reformationstiden til vore Dage (se p. 230, 245 og 303). Kun den fjerde, den ældste og mindste, Skt. Clemens, blev nedlagt ved Reformationens Indførelse. Byens middelalderlige Sogneinddeling var følgende: Skt. Clemens Sogn laa V. for den Møllegrav, der under Navnet Østergrav løb langs Gammel- og Nytorvs Vestside til Stranden; det indbefattede Grundene paa Vestergades Sydside samt Karreen mellem Larsbjørnstræde, Vestergade, Studiestræde og Volden. Skt. Peders Sogn laa N. for Skt. Clemens og omfattede med fornævnte Undtagelse Grundene paa Nordsiden af Vestergade og Gammeltorv samt paa Vest­ siden af Nørregade. 0 . for disse to Sogne kom det store Vor Frue Sogn, hvis Østgrænse mod Skt. Nicolai Sogn er lidt usikker; Sognet synes at have indbefattet Skt. Gertruds Gaard og Kød- mangerboderne, o: Grundene paa Skt. Gertruds- strædes og Købmagergades Østside indtil Matr. Nr. 10 i Købmager Kv.; Sognegrænsen drejede derefter gennem Valkendorfsgade og langs Niels Hemmingsensgade til Amagertorv og sluttelig mellem Matr. Nr. 40 i Strand Kv., der hørte til Vor Frue Sogn, og Matr. Nr. 41, der hørte til Skt. Nicolai Sogn, ned til Stranden. 0 . for denne Linie indtil Volden laa Skt. Nicolai Sogn. Af Landsbyerne i Slottets Birk hørte vistnok Serreslev til Skt. Peders, Valby, Sol­ bjærg og Vigerslev til Skt. Clemens Sogn. Skt. Clemens Kirke laa S. for Frederiksberggade paa nuvær. Matr. Nr. 15 og 16. Beliggenheden af Kirkens Sydmur og Vestende er kendt fra det 16. Aarh. s Skøder paa Parceller af Kirkegaarden. Dele af dens Nordmur og Kor er undersøgt af Rosenkjær i 1906. Af Nordmuren fandtes et svært Kampestensfundament, der fortsattes ind under Frederiksberggade; det fundne Fundament for Kormuren var vinkelret derpaa og fortsattes ligeledes ind under Gaden. Det oprindelige Terræns Muldlag laa i Kote 5,2 m. Grundstenene var gravede noget ned i Mulden. Over dem var stærke Spor af det nedbrudte Murværk, hvori der bl. a. fandtes typiske gotiske Ribbesten, som gav et Fingerpeg om den nedbrudte Kirkes Stil. Skjult i Stenfundamentet stod der i Nordmuren tre svære Egeblokke lidt nedgravede i •det faste Ler. Deres plant afskaarne Overside ragede godt 30 cm op over Muld­ laget. Tilsvarende Pæle fandtes i Kormuren ved Nedlægning af Gadekloakken. De var aabenbart ældre end Kampestensfundamentet, som dækkede dem, og svarende ganske til lignende Fundamentpæle, der er paavist paa flere Steder i Byens Grunde. De har dannet Underlag for Træbygninger. Af de gjorte Fund, sammenholdt med de gamle Skøder, kan man slutte, at Kirkens Kor har været bredere end Skibet, et Forhold der kendes fra gamle Kirkeruiner, bl. a. paa Gotland. Kirkens Skib ar haft en Bredde af c. 7,5 m og en Længde af c. 25 m. Skt. Clemens Kirkerne hører i det hele til den ældste Gruppe af Kirker i Norden. Den Omstændighed, at 49 T r a p : Danmark, 4. Udg. I. Københavns Segl 1512.