TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

765

Det middelalderlige København.

tyske Slotshøvedsmænd i en Aarrække Magthavere i Borgen og i Byen. Hanse- stæderne, saavel de nordtyske som de hollandske, fik i den Tid Lettelser i Byen for deres Handel i Sildetiden, men der foreligger iøvrigt ingen nærmere Oplys­ ninger om Byen, dens Trivsel eller dens Handel i denne urolige Tid. Kort efter sin Tronbestigelse fik Valdemar Atterdag i 1341 overdraget Retten til København af Biskop Jens Nyborg, men Kongen søgte forgæves at vriste den fra den lubske Slotshøvedsmand. I 1342 belejrede Kongens Folk Bytaarnet; efter at disse havde faaet Forstærkning af friske Kræfter under Marsken Frederik af Lochen, og Holstenerne paa deres Side havde faaet svensk Hjælp, kom det til en for Kon­ gens Folk sejrrig Kamp ved Blidebro (rimeligvis Højbro). Næste Aar fik Kongen Borgen i sin Magt efter en Overenskomst med den svenske Kong Magnus Smek, og i 1342 sad dens tidligere lubske Indehaver Markvard Stove i nogen Tid fangen her. Søndag efter Paaske 1363 fejredes i Borgkapellet Valdemars Datter Margrethes Bryllup med Norges Konge Haakon. Snart efter brød Ulykkerne ind over Borg og By, idet Hansestæderne, der havde erklæret Danmark Krig, 2/s 1368 indtog Byen og Borgen, hærgede og brændte overalt og lod Borgens svære Mure nedrive eller vælte af tilkaldte Stenhuggere. Efter Kong Valdemars Død gik By og Borg i 1375 paany over i Roskildebiskop- pens Værge, og denne lod i 1377 optage en Jordebog over København, omfattende alle Byens borgerlige Ejendomme. Vi faar herved et fuldstændigt Billede af Byen, som den stod, da den blev ødelagt i 1368. Byens Tyngdepunkt laa afgjort mod V. omkring Gammel Torv. Desuden var Strandkvarteret fuldt bebygget. Af Hoved­ gaderne var Nørregade bebygget paa begge Sider lige til Porten, Østergade havde kun Huse paa Nordsiden indtil Rødeport (Østerport). Paa Sydsiden laa der i Amagertorvs Forlængelse to store Grunde, som strakte sig lige til Porten, og som øjensynlig dannede en Markedsplads, Østertorv. S. for dem kom Østergaard og Nicolai Kirkegaard. Bjørnebrogade (Købmagergade) var bebygget indtil Skinder­ gade, paa Østsiden dog knap saa langt. Pilestrædes Huse gik til Regnegade, og Pilegaardens Jord var udparcelleret ogsaa paa begge Sider af Grønnegade, der gennem sin Betegnelse som Gade røber, at den har ført til en iøvrigt ukendt By­ port. N. for denne Bebyggelse laa langs Volden helt om til Nørreport den ud­ strakte Rosengaard, vistnok oprindelig et Forlystelsessted efter nordtysk Mønster (Wismar og Rostock). N. for Amagertorv laa Helligaandshus, og N. for dette med Adgang fra Klosterstræde laa Graabrødrekloster, der grænsede mod N. til Graa- brødrestræde (Skindergade). Byens Kirker var de kendte, Vor Frue med sine Kannikegaarde og sin Skole, Skt. Clemens, Skt. Peders og Skt. Nicolai. Raadhuset stod i nuvær. Skovbogade 0 . for Torvet, hvis Boder alle var i privat Eje. S. for Tyskemannegade (Vimmelskaftet) mellem nuvær. Knabrostræde og Badstuestræde boede de tyske Skomagere, medens de danske havde deres Boder blandt de egentlige Torveboder paa Nørregades Østside. Tæt ved Raadhuset boede Vejer­ mesteren og paa det østl. Hjørne af Badstuestræde laa Byens Slagterboder. Den sydi. Del af den gi. Tingplads var bleven til to Grunde, af hvilke den ene tilhørte Biskoppen, den anden, som omfattede Nytorv, Staden. 1 Kvarteret omkring Skt. Clemens Kirke nævnes de to Møllegrave, Øster- og Vestergrav. S. for Mag- stræde laa Skibbroen, den ældgamle Ladbro. Selve Gadenettet var, maaske med Undtagelse af nogle ubetydelige Sidegader, det samme, som bevaredes lige indtil Ildebranden i 1728. Byens Grunde var ifl. Jordebogen 560 i Tallet, og dens Ind­ byggerantal kan vel herefter anslaas til ca. 4000.