TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

728

Befolknings-, Erhvervs- og Boligforhold m. m.

181,291. Og i den følgende Periode, da Voldene rives ned, og der opføres helt nye Bykvarterer indenfor Søerne, indvandrer der megen udenbys Arbejdskraft, og Københavns aarlige Tilvækst stiger nu stærkt i Halvfjerdserne og navnlig i første Halvdel af Firserne, da den udgør omkring 3Va % aarlig, saaledes at Folketallet er bragt op paa 280,054 i 1885. I den følgende Tid er Tilvæksten langsommere, og i 1895 er Folketallet 333,835. Paa Grund af de forestaaende Indlemmelser i København af de tilstødende Kommuner udsættes den følgende Folketælling til 7a 1901, og i dette og det følgende Aar skete Indlemmelsen i København af Valby, Brønshøj og Sundbyerne, der forøgede Kommunens Areal til over det dobbelte. Ved Folketællingen 1/z 1901 havde København indenfor sine fremtidige Grænser, herunder indbefattet Sundbyerne, der først indlemmedes i 1902, 400,575 Beboere. Ved de følgende Tællinger voksede Byens Indbyggertal til 426,540 i 1906, 462,161 i 1911, 506,390 i 1916 og 561,344 i 1921. Siden 1924 er Folketallet pr. Va beregnet paa Grundlag af aarlige den 5/n afholdte Tællinger, i 1928 ansloges Tallet til 599,776. Frederiksberg var i 1801 en lille Landsby med et Folketal paa 1172, der endnu i 1855 kun var vokset til 4342; men fra nu af skyder det raskere i Vejret, udgør 8164 i 1860, 16,878 i 1870 og 26,510 i 1880, og i de følgende Tiaar tager det stærk Fart til 46,954 i 1890, 76,231 i 1901 og 97,237 i 1911. Herefter indtræder der en Standsning, saaledes at det i 1927 kun er naaet op paa 103,701. Gentofte Kommune er talmæssig først kommet til at spille en betydende Rolle i de sidste Aartier. Folketallet udgjorde i 1801 1962, i 1890 7449, i 1901 14,470 og i 1927 41,296. Om de store Forskydninger i Folketållet, der er foregaaet indenfor Københavns Bydele (hygiejniske Distrikter) siden Indlemmelserne i 1901 og 1902, faas Oplys­ ninger af nedenstaaende Oversigt: 1927 1. København indenfor Søerne og Christianshavn 1 5 2,72 2 12 7 ,7 85 1 2 8 ,8 12 1 1 8 ,6 3 9 2. ø ste rb ro ..................................................................................... 36,251 6 1 ,7 2 4 7 6 ,0 8 3 7 8 ,9 1 6 3. Indre N ø rre b ro .................................................................... 8 3 ,3 2 8 81 ,1 1 1 8 9 ,4 0 2 8 6 ,4 3 3 4. Ydre Nørrebro .................................................................... 2 2 ,1 8 2 42 ,6 6 1 5 0 ,4 0 7 5 7 ,7 2 9 5. V esterb ro.................................................................................. 6 5 ,5 6 4 7 4 ,6 8 1 8 4 ,8 2 0 7 9 ,2 7 8 6. V alb y .................................................................................. 7 ,4 8 4 1 3,679 2 6 ,5 0 7 3 6 ,8 8 8 7. Brønshøj .................................................................................. 9 ,9 6 4 18 ,2 1 4 3 2 ,6 7 7 5 3 ,6 9 3 8. Amagerbrokvarteret og Sundbyerne....................... 22 ,4 9 1 4 1 ,3 1 2 7 1 ,2 6 7 8 5 ,3 8 3 9. Skibe i Havnen og paa Reden ................................ 5 89 994 1,369 1,488 København i a l t .................................................................... 4 0 0 ,5 7 5 4 6 2 ,1 6 1 5 6 1 ,3 4 4 5 9 8 ,4 4 7 Man ser, hvorledes Befolkningens Tyngdepunkt med rivende Hast forskyder sig fra Københavns indre til dens ydre Kvarterer, særlig de indlemmede Distrikter, hvis Befolkningstilvækst i 1921-27 er større end hele Københavns. Alene Brøns­ højs Tilvækst udgør i dette korte Tidsrum over 20,000. 1 de sidste Aar er det ikke alene den gamle By, men ogsaa de indre Forstæder, som aftager i Folketal. Vi skal her nævne de københavnske Gader, der i 1925 havde det største Beboer­ tal: Ryesgade 7801, Nørrebrogade 7174, Vesterbrogade 6107, Saxogade 5711, Bleg­ damsvej 5601, Amagerbrogade 4590, Østerbrogade 4541, Jagtvejen 4469, Oehlen- 1901 1911 1921