TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Frederiksberg Gasværk og Elektricitetsværker. Kloakvæsenet.

675

holdsvis lille, og da den stærke Strøm hurtig bortførte den, hvorimod Tilstanden i Gaderne var alt andet end god i hygiejnisk Henseende. Det var derfor naturligt, at Spørgsmaalet om underjordiske Kloakker kom paa Tale samtidig med, at man begyndte paa Udførelsen af Gas- og Vandanlæggene. Bygningen af disse und er­ jo r d is k e K lo a k k e r begyndte i Slutn. af l§50’erne (før den Tid var der kun enkelte underjordiske Ledninger af Form som Stenkister, der væsentlig var bereg­ nede paa Optagelse af Regnvand), og i Løbet af 30 Aar var saa godt som hele den bebyggede Del af Byen forsynet med saadanne Kloakker med forskellige Ud­ løb jævnt fordelt paa Kyststrækningen fra den nuvær. Godsbanegaards vestlige Grænse til Øresundshospitalet. Ogsaa Christianshavn blev forsynet med lignende Kloakker, væsentlig med Udløb til Christianshavns Kanal. Ved dette System, der danner Grundlaget for den senere indførte, nuvær. Ordning, afvandedes hele Kbh. tillige med Frederiksberg Bydistrikt. Ved Anlægget af Kloakkerne blev der særlig tilstræbt to Ting: at de skulde kunne holde sig selv rene, hvilket opnaaedes ved at give dem dertil passende Profilformer og saa stærkt Fald, at Hastigheden af Spildevandsstrømmen forhindrer Smuds- og Sandaflejringer (enkelte Steder, hvor Forholdene gjorde et saadant Fald umuligt, maa Ledningerne skylles eller opren­ ses), og at de skulde være store nok til ogsaa at optage de største Regnfald. Nogle af Kloakkerne er senere bleven supplerede med Hjælpeledninger, der ved Overfald staar i Forbindelse med Hovedkloakkerne, saaledes at de ved stærke Regnskyl modtager det Vand, Kloakkerne ikke selv kan optage. Her nævnes nogle af de største Kloakker fra S. til N.: Belvederekloakken (opkaldt efter Ejendom­ men Belvedere, der før laa ved dens tidligere Udløb i Stranden), der afvander den yderste Del af Vesterbro, Frederiksberg og den Del af Valby, hvor de store Brygge­ rier ligger; Hartmanns Kloakken (opkaldt efter den tidligere „Hartmanns Plads"), der afvander Vesterbro mellem Skydebanen og Gasværket; Slagtehusenes Kloak, for Slagtehusene og Kvægtorvet; Kvægtorvgades Kloak, der er Hovedkloak for det største af alle Kloaksystemerne og fører c. Vi af alt Byens Spildevand (en stor Del af Vesterbro og Frederiksberg samt største Delen af Nørrebro); i den indre By nævnes Niels Juels Gades, Skt. Annæ Plads’ og Toldbodvejs Kloak­ ker; af de nordi. udenbys er den største Nordre Frihavnsgades Kloak. Den stør­ ste af Hjælpeledningerne er den, der begynder ved Aaboulevarden og gaar gen­ nem Ørstedsvej, Alhambravej, Kingosgade, Enghavevej og Flensborggade; den er paa den sydligste Strækning under Statsbanernes Maskinværksteder 3 x 4,8 m i Tværmaal. Af andre Hjælpeledninger nævnes den, der gaar gennem Victoriagade og Kvægtorvet, den, der gaar gennem St.-Kongensgade og Fredericiagade ud til Havnen, og den, der gaar gennem Nordre Frihavnsgade. Efterhaanden som Byen voksede, og Spildevandsmængden tiltog, blev imidlertid Ulemperne større i Havnen, hvor Strømmen ikke var stærk nok til at bortføre Kloakvandet, inden det gik i Gæring, og endnu værre var Forholdene i de smalle Løb og Kanaler. Man maatte da være betænkt paa at fjærne Kloakvandet fra Havnen, saa meget mere som Indførelsen af Vandklosetter stod for Døren, og i Slutn. af 1880’erne begyndte man, under Ledelse af Stadsingeniør Ch. Ambt, at udarbejde et Projekt til Spildevandets Afskæring fra Havnen, o: Anlægget af et System af dybtliggende, afskærende Ledninger langs Havnen og Kanalerne til at føre Spildevandet sammen til en Pumpestation, hvorfra det udpumpes paa dybt Vand i Sundet i tilstrækkelig stor Afstand fra Byen og Havnen (allerede i 1850’- erne havde det været paa Tale at søge Spildevandet samlet og ført i en Tunnel under Havnen over til Christianshavn for at udpumpe det i Sundet fra en Station