TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

667

Københavns Vandforsyning.

Den Del af Betonledningens Vand, som ikke benyttes af de to lige omtalte Vandværker, løber til Filtrene ved Vester-Søgade. Her findes et Grovfilter og 8 Sandfiltre, af hvilke de fleste stammer fra Vandværkets første Anlæg. De har et mere fintkornet Sandlag end de nyere Filtre, arbejder med en Filterhastighed af højst 0,2 m pr. Time og er ikke overdækkede. Ved Siden af Filterpladsen ved Vester-Søgade ligger de to store, aabne lavt­ liggende Reservoirer, Skt. Jørgenssøerne. Til disse afgiver Betonledningen ved Overløb Vand, hvis Vandværkerne ikke faar Brug for hele den Mængde, som Betonledningen fører. Omvendt kan der fra Skt. Jørgenssøerne, som kun inde­ holder Vand fra Vandforsyningens Indvindingsanlæg, tages Vand til Filtrene ved Vester-Søgade i Tilfælde, hvor Forbruget overstiger det forventede, ligesom Skt. Jørgenssøerne danner en værdifuld almindelig Reserve for Vandforsyningen. Vandet fra Filtrene ved Vestersøgade samles i en Rentvandsbrønd og ledes der­ fra til Pumpestationerne ved Axeltorv og Gl.-Kongevej, som indpumper Vandet i Trykledningsnettet. Pumpestationen ved Axeltorv er omtalt p. 664. Pumpestationen ved Gl.-Kongevej, som er bygget 1889-91, har tillige en særlig Opgave. Det er tidligere nævnt, at Halvdelen af Torsbroanlæggets Vandmængde eller 20,000 nr' pr. Døgn indpumpes til Reservoiret i Søndermarken. Medens Trykket i Byens Ledninger omtrent er 48 m over daglig Vande, er højeste Vandspejl i Sønder­ marksreservoiret kun 30 m over daglig Vande. Reservoirets Vand maa derfor pumpes ind i Trykledningerne, og dette besørges af Pumpestationen ved Gl.- Kongevej, og saaledes at Reservoiret tømmes i Løbet af de Timer af Dagen, hvor Forbruget er størst. Foruden ovennævnte Værker haves paa Byens Grund Valby Vandværk ved Roskilde Landevej udfor Damhussøen; det overtoges Vi 1901, det benyttes som Regel kun i den varmeste Sommertid. Vandets Fordeling til Forbrugerne sker gennem Trykledninger i Byens Gader og Højdebeholderne. Trykledningsnettet er anlagt efter Cirkulationssystemet, saa­ ledes at Ledningerne er forbundne som Maskerne i et Net. Gadeledningernes Materiale er hovedsagelig Støbejærnsrør, kun enkelte Strækninger er udført af Staalrør. Slh 1928 var Længden af Ledningsnettet 627,4 km, der fandtes herpaa 3296 Brandhaner, 71 offentlige Vandopstandere og 2555 Skyderhaner, ved Hjælp af hvilke de enkelte Ledningsstrækninger kan aflukkes. Til den Del af Byen, som ligger paa Amager, er Ledningerne førte under Havnen igennem 2 henholdsvis 1856-59 og 1921 byggede Tunneler, der er raat udhuggede i den faste Kalkklippe c. 20 m under Havspejlet. For at kunne opretholde et jævnt Tryk i Ledningsnettet er det forbundet til et 1910-13 bygget H ø jd e re s e r v o ir, beliggende ved Brønshøj Bakkegaard paa det højeste Punkt indenfor Byens Grænser (Afdelingsingeniør R. Larsen, se „Inge­ niøren" Nr. 85, 1916, og Arkitekt Andreas Fussing, se „Architekten" 14/s 1915). Højdereservoiret, der tillige tjener til Udligning af Variationerne i Vandforbruget, bestaar af 5 i en Kreds stillede circulære Beholdere af armeret Beton, hver rum­ mende 2000 m 3 Vand. Det øverste Vandspejl skal ligge .48 m over Havfladen, og for at opnaa dette er Beholderne byggede paa 7 m høje Søjler. Beholderne er omgivne af en fælles Kappe af armeret Beton, og midt imellem dem er der dannet et cirkulært Rum, i hvilket Apparaterne til deres Betjening findes tillige med 3 automatiskvirkende elektrisk drevne Pumper. Disse oppumper fra Højde­ reservoiret Vand til en lille Del af Byen, der ligger mere end 20 m over Hav­ fladen, og som danner en særlig Trykzone med højere Vandtryk end den øvrige