TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

230

Bygninger og Institutioner.

Conradsen (fra 1875); over Statuerne 4 smaa Relieffer. I Sideskibene er der bl. a. 4 Basrelieffer af Bissen (Kongernes Tilbedelse, Christus og Børnene, Christus i Templet og Lazari Opvækkelse). I Præsteværelset for Enden af det nordlige Side­ skib findes et Portræt af Bygmesteren, C. F. Hansen, i Sakristiet bag ved Alteret et Maleri, Salomons Dom. Klokkerne hænger i Vestmuren. Da Christiansborg Slot, med hvilken Kirken

staar i Forbindelse ved en lav Fløj (Kavaler­ gangen), atter brændte Okt. 1884, blev Kirken staaende urørt. Kirken ejes af Staten, og som en Del af Slottet er den henlagt under In­ denrigsministeriet. Efter Slotsmenighedens Ophæ­ velse 1926 staar Kirken til Raadighed for H. M. Kongen til kirkelige Hand­ linger indenfor Kongehu­ set. 1 9 2 7 afholdtes Rigs­ dagsgudstjenesten her. — L itt.: F. Schiøtt, i „Archi- tekten" 12/i 2 1903. — C. ,M. Smidt i „Tidsskr. for Industri" 1911. Vor Frue Domkirke (forhen Skt. Maria Kir­ ke), paa Frue Plads lige overfor Universitetet, er Byens ældste endnu i Brug værende Kirke (den forlængst forsvundne Skt. Clemens var sikkert ældre), og fra første Færd den anseligste. Den om­ tales første Gang i Slut­ ningen af 12. Aarh.; i et udateret Tiendebrev, der er udstedt af Absa­ lon som Ærkebisp, be­ rettes, at Byen Havns Sognemænd, der ejede

Vor Frue Domkirke.

Kirketienden og altsaa ogsaa Kirken, enstemmig og i from Ærefrygt havde skæn­ ket Tredjedelen af Tienden til Mariæ Kirke „til Guds Huses Opførelse og Ud­ smykning", og for at ingen skulde afstaa fra dette gode og fromme Forsæt, stad­ fæstede Ærkebispen dette Brev med sit Segl og truede dem, der tilbageholdt Tienden, med Udelukkelse fra Nadveren. Vor Frue gamle Mindebog nævner som Kirkens Grundlægger (Fundator) Biskop Peder Sunesøn, der efterfulgte Absalon paa Roskilde Bispestol 1191 og døde 1214. Den første Stenkirke er da rimelig- vis bygget c. 1190-1200. Sidenhen højtideligholdtes Kirkens Indvielsesfest aarlig