TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Bygninger og Institutioner.

452

Stadion, med 2 Relieffer (Sportsscener) af Billedhugger Axel Poulsen, skænkede af Carlsberg-Fondet. I Tilslutning til denne Bygning tænkes opført en Svømmehal. I Idrætsparken er opstillet forskellige Broncestatuer, dels Gengivelser af antikke Værker, skænkede af Dr. Carl Jacobsen og Ny Carlsberg-Fondet, dels moderne Arbejder (Billedhugger Carl Mortensens „Fodboldspiller", skænket af Freunds Le­ gat, Quistgaards „Kalchas", skænket af en anonym Giver, M. E. Jørgensens „Mara- thonløberen", skænket af Dansk Idræts-Forbund, og Aksel Hansens „Uffe", skænket anonymt). — Institutionen „Københavns Idrætspark", hvis Statutter er approberede af Kommunalbestyrelsen, og i hvis Bestyrelse Repræsentanter for denne har Sæde, er stiftet 7/s 1911, og til denne har Kommunen overdraget Idrætsparken for et Tidsrum af 98 Aar. Litt.: „Architekten" 25/n 1 91 1 , 25A 1914 og 1 922 p. 192. Sundby Idrætspark, ved Englandsvej, c. 5,8 ha, er anl. 1923-24 (taget i Brug i April 1925) af Københavns Kommune og omfatter 3 Trænings-Fodboldbaner samt 1 Opvisningsbane; endvidere findes der et Omklædningshus. Anlægget ad­ ministreres af Københavns Idrætspark. Frederiksberg Idrætsanlæg, ved Sønderjyllands Allé, er anl. 1921-25 (Byg­ ningerne opf. 1926-27, Anlægget indv. 21/ø 1927) af Frederiksberg Kommune og indtager et Areal af c. 3,5 ha; der findes Løbe-, Spring-, Kaste-, Fodbold- og Cricketbane, med en mindre Træbygning, indeh. Omklædningsrum og Brusebade m. m., i Forbindelse med en Staatribune. Endvidere Bolig for Opsynsmand og Gartner. Anlægget er offentlig tilgængeligt som Folkepark, og administreres af Kommunen. I København findes 7 af Statens h ø je re A lm e n s k o le r : Metropolitanskolen, Fiolstræde, er vistnok oprettet samtidig med Kapitlet (se p. 231) og kaldtes da Domskolen eller Vor Frue Skole. Den laa 1377 N. for Frue Kirke tæt ved Nørregade, men 1468 laa den S. for Kirken mellem nuvær. Dyrkøb og Skindergade, omtrent hvor nu Soldins Stiftelse ligger, og her havde den sin Plads til 1807. Ved Reformationen kom Skolen under Magistratens Vare­ tægt, og Byens 3 Sognekirker, Frue, Helligaands og Nicolai, forpligtede sig 1548 til at bidrage til dens Istandsættelse og Vedligeholdelse; Skolemesteren ledede sammen med en Hører Kirkesangen i Frue Kirke. Samtidig stod Skolen ogsaa i nær Forbindelse med Universitetet, hvor dens Rektor blev „Lector musices" og som saadan skulde undervise Studenterne i teoretisk og praktisk Musik. I Slutn. af 16. Aarh. blev en ny Skolebygning (fuldendt 1599) opført i den gamles Sted af Bygmester Jørgen Skult, og 1634 opførtes mod Skindergade en Tilbygning til Bolig for Rektor, Konrektor og Hørere. Skolen ødelagdes ved Branden 1728, men var allerede genopført 1731; den nye Bygning, grundmuret, 35 m lang, med 2 Stokv. og Kvist (se en Afbildn. i Thura: Hafnia hodierna, gengivet i Dalberg og Plum: Metropolitanskolen gennem 700 Aar), vendte ud mod Frue Kirkegaard og rummede foruden Skolestuerne tillige Værelser for Hørerne, medens Rektor og Konrektor fik en særskilt Bolig ud mod Skindergade. Under Bombardementet 1807 ødelagdes atter Skolen, og Undervisningen foregik til 1808 i Vajsenhuset, derpaa i Trinitatis Præstegaard i Kannikestræde; først 1811 begyndte man at op­ føre den nuvær. Skolebygning (Arkt. C. F. Hansen); den indviedes nU 1816, og ved kgl. Res. af 19/ø 1817 fik Skolen Navnet Metropolitanskolen. Hovedbygningen,