TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

434

Bygninger og Institutioner.

Christianshavn, Hj. af Skt. Anna- og Dronningensgade; men allerede 1776 over­ toges den af Staten som en selvejende Institution og fik Navnet „kgl. Veterinær­ skole". Den fik nu flere Lærere og udviklede sig meget i de flg. Aar under For­ standerskab af Abildgaard og hans Efterfølger E. Viborg (f 1822). Derefter gik Veterinærskolen en Tid tilbage, indtil en Række unge Lærere forberedte dens Optagelse i den fælles større Undervisningsanstalt. — En lign. Udvikling har Jordbrugsundervisningen gennemgaaet. Allerede 1765 havde Forstmanden J. G. v. Langen haft et „Forstseminarium" paa Jægersborg; 1785 oprettedes to Jæger­ korps i Helsingør og Kiel, hvortil knyttedes Undervisning i Skovbrug, men kun i Kiel, hvor den lededes af A. C. H. Niemann 1785-1832, fik den Betydning; i 1832 nedlagdes Kielerskolen, og man indrettede i Kbh., med Undervisningssted paa Polyteknisk Læreanstalt, en strengere Forsteksamen; Formand i den Kommis­ sion, der ledede Undervisningen, blev Jonas Collin, der senere ogsaa var Direktør for Veterinærskolen. — Omkring Aar 1800 havde der været en Slags Forst­ eksamen og en landøkonomisk Undervisning ved Universitetet, og i 1830 var der indrettet en Landbrugs- og Skovbrugsskole paa Mørupgaard (se III p. 107). Midt i 19. Aarh. rejstes Kravet om en højere Læreanstalt for Landbrugere som Udvidelse af det Kursus, der fra 1849 fandtes paa Polyt. Læreanstalt. — Landinspektører og Havebrugere var hidtil blevet eksaminerede af særlige Kommissioner. Veterinær- og Landbohøjskolens Bygning, hvortil der bevilgedes 170,000 Rd., blev opført 1856-58 (indviet 27s 1858) paa Gaarden Roeligheds Jorder (af hvilke den fik c. 33 ha) efter Tegn. af M. G. B. Bindesbøll. Den gule Murstensbygning bestod oprindl. af en Hovedfløj (c. 60 m), hvis Hovedfa^ade vender mod 0 ., med et Midt­ parti, der springer frem baade paa Øst- og Vestfa?aden, samt mod 0 . to mindre Sidefløje, alle i 2 Stokv. Skolen fik 7 faste Lærere foruden flere Docenter og ud­ dannede fra Beg. Veterinærer, Landbrugere og Landinspektører; 1863 kom Have­ brugere til, og Skovbrugsundervisningen, der samtidig blev flyttet til Højskolen, blev indlemmet i denne 1869; 1921 oprettedes særlig Studieafdeling for Mejeri­ brugere. Den første Direktør blev C. E. Fenger. Skolen har stadig udvidet sig; navnlig efter Midten af 1880’erne er der kommet meget nyt, saaledes Antiseptikken, Mikroskopien, patologisk Anatomi, Kampen mod Tuberkulosen, Fortsættelseskursus for Veterinærer (1888) og Landbrugere (1895) samt det nedenfor nævnte Forsøgs­ laboratorium og Serumlaboratoriet; P. E. Muller bragte et Gennembrud af nye Ideer og Arbejdsmaader i Skovbruget, Rostrup grundlagde Plantepatologien, Boas Forstzoologien osv. Der trængtes derfor stadig til nye Lærerkræfter og til nye Bygninger. Efter nogle mindre Udvidelser i 1884 og 1888 be\ilgedes ved Lov af 12A 1892 868,000 Kr. til Om- og Tilbygninger, der foretoges efter Tegn. af E. Gnudtzmann i 1892-95. Hovedbygningen blev gjort dobbelt saa stor, idet Side­ fløjene forlængedes c. 10 m mod 0 . og forenedes med en Fløj, i Kælder og 2 Stokv., der opførtes parallelt med den gi. Hovedfløj (paa hver Side 25 m længere end denne), og som nu danner den 115 m lange Hovedfa^ade mod Bulowsvej. Over Porten i dens fremspringende Midtparti staar Fr. Vll’s og Chr. lX’s Navne­ træk og Aarstallene 1856 og 1892. Desuden opførtes Kontor- og Vagtstuebyg­ ningen samt V. for den gi. Hovedfløj og parallel med denne — Anatomibyg­ ningen (opf. 1895, 56 m lang, i Kælder og 2 Stokv.), der sammen med nogle Staldbygninger omgiver den store Ridebane, og som nu rummer Afdelingerne for normal Anatomi og Zoologi samt 2 Auditorier og Mælkerilaboratoriet. I Aarene 1918-26 foretoges meget betydelige Udvidelser i Henh. til Love af 19/3 og ‘% 1918. Hovedbygningen udvidedes med en Biblioteksfløj, over hvis Trappetaarn