TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Bygninger og Institutioner.

432

serne, begrænset af Ø.-Voldgade, Stokhusgade og Rigensgade, og at anvende dette c. 27* ha store Areal til Udvidelse, dels ved Nybygninger og dels ved An­ vendelse af nogle af de Bygninger, der findes paa Grunden. 1928-30 vil saaledes den saakaldte „Ny Kaserne" ved Ø.-Voldgade blive nedrevet, og i Stedet derfor vil der med en anslaaet Bekostning af 1,100,000 Kr. blive opført en stor, ny Byg­ ning til Læreanstaltens tre teknisk-kemiske Laboratorier. Den polytekniske Læreanstalt henhører under Undervisningsministeriet og styres af en Direktør sammen med et Lærerraad, der foruden af Direktøren som Raadets Formand bestaar af samtlige Lærere og Læreanstaltens Inspektør. Ved Læreanstalten var i 1928 ansat 30 Professorer, 6 Docenter og 7 Lektorer samt 3 Hjælpelærere, hvorhos 5 af Universitetets Professorer ogsaa virkede som Lærere for polytekniske studerende. Endvidere er til Undervisningen knyttet 24 fast ansatte, videnskabe­ ligt uddannede Assistenter,' 1 fast ansat, videnskabelig uddannet Tegneassistent og 30 honorarlønnede Undervisningsassistenter. Til Administrationen er knyttet en Inspektør, en Fuldmægtig, 4 Assistenter og en Kontorist. Der uddannes Ingeniører paa 4 Retninger: Fabrikingeniører (Kemikere), Maskiningeniører, Bygningsinge­ niører og Elektroingeniører, idet de studerende mod Slutningen af Studiet delvis kan vælge sig et særligt Speciale inden for den paagældende Studieretning. I 1927-28 toges Adgangseksamen af 29; desuden indskreves c. 120 Studenter med matema- tisk-naturvidenskabelig Studentereksamen og 1 med anden Eksamen. 22 tog Eks­ amen for Fabrikingeniører, 39 Eksamen for Maskiningeniører, 50 Eksamen for Byg­ ningsingeniører og 36 Eksamen for Elektroingeniører. Det samlede Elevtal var 1890 c. 300, 1903 c. 600, 1920 c. 1200 og 1928 c. 850. Til og med 1928 er der fra Læreanstalten udgaaet 3758 polytekn. Kandidater; i 1902 var Tallet 971. Det Bygningskompleks, som blev opf. i 1887-90, ligger paa en c. 5600 m2 stor Grund. Bygningerne indtager c. 2600 m2, er i modificeret ital. Renæssancestil, af røde Mursten med Anvendelse af Granit i Sokkel-, Dør-og Vinduesindfatninger m. m .og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, hvoraf Midtfløjen (c. 60 x 14 m) har Kælder og to Stokv. og indeholder en stor Vestibule med Trappegange, Auditorier og Solenni­ tetssal (c. 17 x 14 m), der har fladt malet Loft og er prydet med Buster af Læreanstal­ tens 6 første Direktører: H. C. Ørsted, G. Forchhammer (begge af H .V. Bissen), C. G. Hummel (af Th. Stein), C. Holten (af Aksel Hansen), J. Thomsen (af Saabye) og G. A. Hagemann (af Saabye) samt af Prof. Ad. Steen (af Bøgebjerg), L. F. Holm- berg (af Saabye), S. M. Jørgensen (af Saabye), J. F. C. E. Wilkens (af Kondrup) og H. G. Zeuthen (af V. Bissen). I Vestibulen uden for Solennitetssalen staar, skænket 1904 af Direktør for Læreanstalten G. A. Hagemann, som Mindesmærke for den norske Matematiker N. H. Abel en Broncegruppe (en Yngling baaret af to Genier) af G. Vigeland; endvidere en Broncebuste fra 1905 af Fysikeren Prof. C.- Chri­ stiansen (af V. Bissen). De to Sidefløje (c. 47,5 x 14 m) har Kælder og 3 Stokv. Fløjen mod Ø.-Farimagsgade indeholder to kemiske, et teknisk-kemisk, et fysisk­ kemisk og et bioteknisk-kemisk Laboratorium samt nogle mindre Laboratorier og Samlinger. Fløjen mod Botanisk Have rummer fysiske Laboratorier og en fysisk Samling (med flere Sjældenheder, deribl. den Magnetnaal, hvormed Ørsted i 1820 opdagede den elektriske Strøms Indvirkning paa Magnetnaalen), et Maleri af Fy­ sikeren Prof. C. Christiansen (Jul. Paulsen) samt en teknologisk Samling, derunder et Laboratorium for Metalmikroskopi, og endvidere findes der en Inspektørbolig. Paa Trappegangen i Stuen et Hautrelief af Prof. K. Prytz (af H. Lamberg-Petersen). Den 4. Side af Gaarden ud til Sølvtorvet afsluttes af en lav Forbygning (c. 44,2 m lang) med Kælder og 1 Stokv., Port og Professor- og Funktionærboliger. Foran