TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

423

Regensen.

Præstegaards Grund (610 m2), der af Kommunitetet blev købt af Trinitatis Kirke. Samtidig blev der efter Overenskomst med Københavns Kommune for at forbedre Færdselsforholdene i Købmagergade mellem Regensen og Rundetaarn i 1908 anbragt en Buegang gennem Regensbygningen langs med Købmagergade. Ved disse Byggeforetagender (Arkt. Martin Borch), der suppleredes med en Hoved­ reparation af de gamle Bygninger, blev de hygiejniske Forhold forbedrede saa meget som det overhovedet var gørligt. Det gamle Kontubernal-System, hvorefter 2 Studenter var fælles om 2 smaa Værelser, blev afskaffet, saaledes at hver Student faar enten 2 smaa Værelser i den gamle Del eller 1 større Værelse i den nye Fløj. Der blev endvidere indrettet Tekøkkener m. m. Opførelsen af Bue­ gangen mod Køb­

magergade (om Martin Borchs Plan til Bue­ gangen se 111. Tid. 1896-97 Nr. 32 p. 514- 15) medførte en fuld­ stændig Ombygning af Kirkefløjenslndre; Stue­ etagen bag Buegangen indrettedestil Bibliotek, og 1. Salen, der tidli­ gere var delt i 2 Stuer (Læsesal og Musikstue), til en c. 100 m2 stor Læsesal, saaledes at der ved Siden af den i Kry­ stalgadefløjen blev ind­ rettet en Musikstue. I den nye fjerde Fløj er

Regensens Buegang.

der Fægte- og Gymnastiksal i Kælderen. - Regensen, der staar i nøje Forbindelse med Kommunitetet, har nu Plads til 103 Studenter, som faar Fribolig, Brændsel og Kommunitets- og Regensstipendiet, der tils. nu udgør c. 85 Kr. maanedhg hvoraf Re­ gensens er c. 10. Privilegerede til at nyde Stipendierne er under visse Betinge ser Færinger og Grønlændere samt af hvert Aars Studenter to Fredenksborgensere. Tilsynet med Regensen udøves af en Regensprovst (præpositus), der udnævnes a Konsistorium blandt Universitetsprofessorerne, samt en Viceprovst, der ligeledes udnævnes af Konsistorium; begge har Fribolig paa Regensen. -— B y g n i n g e r n e bestaar af 4 Fløje af røde Mursten paa Sokkel af bornholmsk Sandsten. Kir e- fløjen mod Købmagergade indeholder Buegangen, hvis Hvælvinger er udførte at Monier; denne Fløj har ind mod Gaarden et lille „Taarn" med Ur og en Morgen­ stjerne af forgyldt Kobber. Af de to Sidefløje har den mod Krystalgade % den mod Kannikestræde 3 Stokv.; den nye fjerde Fløj har 4 Stokv., alt foruden Kælder. De skævt sammenbyggede Fføje indeslutter det meget stemningsfulde Gaardsrum, i hvis Midte staar den af Regensprovst A. C. Hviid 1785 plantede, ofte besungne Regenslind. 1 Kannikestrædefløjen findes Hovedporten; til venstre^ de^ e vlses det Værelse, der var Ligbærerkontor indtil 1859, idet Studenterne 1712-91 havde Bevilling til at bære Lig for en vis Takst (efter 1791 fik dog Kommunitetet Ind­ tægten af Ligbæringen, 18 59 overgik Privilegiet til Kommunen; se H. Weitemeycr, Studenternes Ligbæring, i Kulturskildringer fra Kbhvn. i det 18. Aarh., Kbh. 1916).