TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

406

Bygninger og Institutioner.

Konsistoriet siden Universitetets Oprettelse, indeholder foruden Kældrene en For­ samlingssal og to hvælv. Sidekamre. Paa Vestsiden ud mod Nørregade laa den første, 1569-70 opf. Kommunitetsbygning — „Klosteret" kaldet, fordi Alumnerne først blev bespiste i Helligaandsklosteret — , i 2 Stokv. af Bindingsværk med Trappetaarn ind til Gaarden; den brændte 1641 og blev genopf. af Sten 1643. S. for den paa Hj. af Nørregade og nuv. Frue Plads, dengang Kirkegaard, laa den første egentlige Universitetsbygning, det ældste Kollegium, en gotisk Byg­ ning i 2 Stokv. med Trappegavle; den solgtes 1622 til Kommunitetet, indrettedes til Spisesal og sammenbyggedes 1623-24 med den senere Kommunitetsbygning, med Bevaring af de gamle Kældermure. Paa Sydsiden ud mod Kirkegaarden laa

en Bygning i Renæs­ sancestil i 2 Stokv., opf. 1545 og først bestemt til Studenter­ boder, men derpaa indrettet til Auditori­ um i Stuen og Bib­ liotek paa 1. Sal; i 1639 blev Stuen ind­ rettet til anatomisk Teater, hvorefter Byg­ ningen kaldtes domus anatomica. (En i 1905 funden, fra denne Bygning hidrørende Tavle er i 1916 restau­ reret og opsat i Por­ ten mellem Universi­ tetets Hovedbygning og Kommunitetsbyg­ ningen). Paa Østsiden

(omtr. hvor nu Solennitetssalen er), hvor der før ogsaa havde ligget en Bygning, maaske Bispegaardens Hovedbygn., opførtes 1600-01 et ansel. Stenhus i 2 Stokv. med Taarn med Spir (indv.20/« 1601), der havde været bestemt til Kommunitetsbygn., men blev indrettet til Forelæsningssale, det nye Kollegium. Endelig udvidedes Grunden ved kgl. Gavebrev af 78 1600 med Strækningen N. for Konsistoriebygningen ud til Krystalgade (dengang: Skidenstræde) til Anlæg af en „medicinsk Have" (Bota­ nisk Have), omtr. hvor nu Zoologisk Museum ligger. Under de flg. Konger havde Universitetet ikke nogen Fremgang; efter Krigen var det 1660 næsten helt gaaet i Staa, og Enevælden virkede ikke heldbringende for det frie Aandsliv; det var væsentlig en Præsteskole, hvor teologisk Em­ bedseksamen var den eneste; dog Holberg kastede Lys over det i Beg. af 18. Aarh. Da ophørte helt dets Virksomhed ved Byens Brand 1728, der lagde dets Bygninger i Aske, saa at kun Murene stod tilbage, og ødelagde en stor Del af dets Samlinger. Der var Tale om at forlægge Universitetet til Viborg. Men snart blev der dog taget fat paa Bygningernes Genopførelse under Ledelse af Overland- bygmester J. C. Krieger. Først opførtes Kommunitetsbygningen langs Nørregade, indv. 7 / 12 1731 (da Bespisningen in natura ophørte 1736, blev Bygningen efterhaanden taget i Brug til Fribolig for Professorer og deres Enker samt Prokansler, Audi