TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Bygninger og Institutioner.

372

af Forgaarden. Af dennes Gitter, der oprindelig stod i Gadelinien, er kun Midt­ partiet, med Smedejærnsporte i Rokokostil, bevaret (og flyttet tilbage), og de tid­ ligere Sidelænger er 1885-89 omdannede og øgede med Gadepavilloner i Efterlign, af Rokokostil (Arkt. Schrøder og Wetbrork). O. F. Ordenens Ændringer er ledede af Arkt. Manderup Poulsen. (Munthe af Morgenstierne, Odd-Fellow Palæet 1926). Ved Amalienborg ligger to ens Palæer, i Rokokostil, symmetrisk hver paa sit Hjørne af Bredgade og Frederiksgade, Det Bernstorffske og Det Dehnske Palæ. Det Bernstorffske Palæ , Bredgade Nr. 42, er opført af J. H. E. Bernstorff (Grundstenen nedlagt 27/io 1752) efter. Tegning af J. G. Rosenberg. Stadskon­ duktør J. H. Rawert og Tømmerhandler Hallander købte det, efter A. P. Bern- storffs Død, 1799 for 40,000 Rd.; i Begyndelsen af 19. Aarhundrede købtes Halv­ delen for 29,000 Rd. af Kommandørkaptajn St. Andersen Bille, der boede her med den spanske Gesandt Grev Yoldi. Da Arveprinsesse Caroline 1829 ægtede Arveprins Ferdinand, erhvervede de Palæet; efter hendes Død 1881 solgtes det for c. 357,000 Kr. til Kong Georg af Grækenland. I „Kong Georgs Palæ" havde Højesteret efter Christiansborgs Brand Lokaler i Bel etagen (første Møde 21/io 1884), og i Stueetagen indrettedes Bolig for Prins Carl efter hans Giftermaal 1896 med Prinsesse Maud. Her modtog Prinseparret 20/n 1905 den norske Stortingsdeputa­ tion, som overdrog Prinsen den norske Kongekrone, og 23/n drog de som Kong Haakon VII og Droning Maud til Norge. Kong Georgs Arvinger solgte Palæet til det Transatlantiske Kompagni (Skøde af 26/2 1918), som 1921 solgte det til Assu­ rance-Kompagniet Baltica (Skøde af 80/n). En af Beletagens Sale har været prydet med 4 store vævede, c. 1902 nedtagne franske Gobeliner, udf. for Bernstorff 1749 i Beauvais efter Bouchers Kartoner (Amours des dieux). I samme Sal findes endnu, foruden Stukloftet og smukke Vinduesspejle, en prægtig Marmorkamin med Spejl, en ypperlig Prøve paa Rokokotidens franske Kunsthaandværk, monteret med Lampetter og andre Bronceornamenter af en af Datidens berømteste Guldsmede Frangois Thomas Germain, sign. 1756. (Litt.: Mario Krohn, Frankrigs og Dan­ marks kunstn. Forbindelse I p. 66 flg., Kbh. 1922; Fr. Schiøtt i „Architekten" IV p. 234). Det Dehnske Palæ er opført af Grev F. L. v. Dehn, samtidig og af samme Arkitekt. Det ejedes ved Slutningen af 18. Aarh. af Grev Fr. Reventlow, senere af Hertug Frederik Chr. af Augustenborg, der solgte det 1808, fra 1820 af den vestindiske Planter Mac Evoy (f 1833), der lod det Indre med Undtag, af den store Marmortrappe omdanne i nyklassisk Stil (Arkt. G. F. Hetsch), senere bl. a. af Dronning Louises Broder, Prins Frederik af Hessen-Kassel, der 1869 udstykkede det i Parceller; den sidste solgtes 1871 for 52,500 Rd. til Hof-Pianofabrikant Fr. Møller (Hornung & Møller), hvilket Firma, efter at have foretaget Om- og Nybyg­ ninger for omtr. samme Beløb som Købesummen, nu er til Huse her. Fra 1928 har Møller-Jensens Skole for dansk Kunsthaandværk Lokale i Palæet. Frederiksberg Slot, ved Roskildevej. Fr. III skænkede 1663 en af ham opf. Lystgaard, Prinsessegaarden, paa „Ny-Amager“ (se Frederiksbergs Hist.) ved den nuv. Hovedindgang til Frederiksberg Have, til sine 4 Døtre. Stor har Gaarden ikke været, og den benyttedes kun til Ophold om Sommeren, om end den under­ tiden modtog fyrstelige Besøg og var Skueplads for mindre Fester; 1673 var den bortforpagtet. Efter at den sidste af Prinsesserne var bleven gift, gik Gaarden 1680 eller 1681 over til deres Brodersøn Kronprins Frederik (Fr. IV). Prinsens Gaard, som den nu blev kaldt, besøgtes kun sjældent af sin Ejer og var beboet