TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Amalienborg, Gule Palæ og Prinsens Palæ.

361

som Indfatning dels for Indgangsdøren, dels for Havesidens Vinduer. En ny Om­ bygning fulgte hurtigt efter; thi da Kronprinsen (Fr. V) med sin Gemalinde Prin­ sesse Louise af England skulde flytte derind 1743, var Gaarden alligevel ikke anselig nok, hvorfor de midlertidig tog Bolig paa Charlottenborg, medens den med N. Eigtved som Arkitekt og Hoftømmermester Joh. Boye-Junge som Entre­ prenør i 1743-44 for 35-40,000 Rd. ombyggedes til det endnu bevarede Palæ. Dette Palæ, i Rokokostil, bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, 3 Stokv. høje over Kæl­ dere; Sidefløjene ud til Kanalen er efter fransk Palætype forbundne ved en lav For­ bygning (med Kælder og Stue), hvis Balustrade bærer Statuer og Vaser; over Balu­ straden ser man Hovedfløjen med Rigsvaabnet i Frontespicen. De 3 Fløje og den lave Bygning indeslutter den firkantede Forgaard; bagved Hovedfløjen er en Have, der oprindl. har været smykket med Statuer og Fontæner. Fra Beg. var Facaden ud

Prinsens Palæ.

mod Kanalen ganske symmetrisk med to ens, 3 Fags Sidepartier, men 1745-46 blev en Slotsforvalterbolig ombygget og forbundet med Palæets Sidefløj nærmest Stormgade, og efter Eigtveds Død fuldendtes 1757 denne Bygnings Omdannelse til en integrerende Del af Palæet under Ledelse af Thura (hvilket har givet Anledning til, at han tidligere ansaas for Palæets Bygmester). Kronprins Frederik tog ved sin Tronbestigelse 1746 Residens paa Christians­ borg. Palæet blev da overladt Dronning Sophie Magdalenes Søster, Enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland, som benyttede det til Vinterbolig til sin Død 1764. Det blev nu bestemt til Bolig for Landgrev Carl af Hessen-Kassel og Prin­ sesse Louise (Fr. VI’s Svigerforældre) — de forlod dog 1767 København —, hvor­ for det underkastedes en større Restauration under Ledelse af Harsdorff; bl. a. blev en Kongen tilhørende Gaard i Ny Vestergade (en Tid Bolig for Billedhugger le Clerc) inddraget og omdannet til Staldgaard. løvrigt blev Palæet, foruden til Ma­ gasin, brugt til Fribolig for højtstaaende Personer og Embedsmænd — hvor­ for det ofte kaldtes „det adelige Vartov" —, saaledes Grev C. C. Stolberg (1764), Hofmarskal C. F. Moltke og Kmhr. C. C. Gabel (1765), Grev F. V. C. Holck og Lægen, Etatsrd. J. v. Berger (1770), Kmhr. F. C. v. Warnstedt, Statsminister Ove Høegh-Guldberg m. fl„ og dette vedblev helt op til 1850; Riddersalen benyttedes i nogen Tid til Atelier af Malerne Abildgaard og Juel. Palæet afgav dog ogsaa efterhaanden Plads for forskellige Institutioner. Det kgl. Landhusholdningsselskab