TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

3 36

Bygninger og Institutioner.

2) Damegemakket; 3) Trongemakket, med Trone baaren af forgyldte Griffe; 4) Dag­ liggemakket med Landskabsmalerier af J. P. Møller; 5) Toiletkabinettet med Blom­ sterstykker af J. L. Camradt m. m. — Af andre Lokaler paa Slottet fandtes: D en kg l. M a le ris am lin g , i Kronprinsens Etage, hvorhen den var bleven flyttet 1824 fra sin tidligere Plads i Kunstkammerets Galleri og efterhaanden udvidedes til at omfatte 26 Værelser. Ogsaa O ld s a g s s a m lin g e n havde fra 1832 (se p. 362) sin Plads paa Slottet i Stueetagen ud til Prins Jørgens Gaard og Ridebanen, indtil den 1853 flyttedes til Prinsens Palæ. F o lk e tin g e ts S al laa i Sydfløjens Stue­ etage (den tidligere Højesteretssal), L a n d s tin g e ts S a l i Hovedfløjens Stueetage, H ø je s te re ts L o k a le i Nordfløjens Stueetage, hvortil det flyttedes 1864 (Højeste­ ret havde efter 1794 haft Plads i Prinsens Palæ og fra 1854 paa Amalienborg). Endvidere havde efterhaanden flere Institutioner faaet Plads her, saaledes Ordens- kapitulet (i Hovedfløjens nederste Mezzanin), Kabinetssekretariatet (Nordfløjens Stueetage), Civillistens Intendantur og Chatolkassen (Forbindelsesbygn. ved Kirken), Finanshovedkassen (Forbindelsesbygn. ved Kancelliet), m. m. Under Fr. VI og Chr. VIII var Slottet kun lidet beboet. Det var først under Fr. VII, at det rigtig blev taget i Brug. Det blev da Vidne til de for det kon­ stitutionelle Liv saa vigtige Begivenheder i 1848; her samledes den grundlov­ givende Rigsdag, her gaves Grundloven, og her arbejdede Rigsdagen lige til Slottets Brand. Under Chr. IX var det derimod ikke Kongeresidens, men kun be­ nyttet til de store Hoffester. Slottet var imidlertid ligesom det tidligere udsat for Brandfare paa Grund af de mange Kanaler og Rum mellem Loft og Gulv, og der blev 1879 nedsat en Kom­ mission, som skulde søge at ordne Forholdene paa Slottet og fremsætte Forslag til særlige Bygninger for Rigsdag, Museum og Bibliotek. Da udbrød der Ild 3/io 1884 omtrent paa samme Sted (Sydfløjens Stueetage, ved Folketingssalen) og samme Tid (Kl. noget over 4 om Eftermiddagen) som 1794, og den næste Morgen stod Hovedbygningen som Ruin. Man gjorde, hvad man kunde, for at redde det kostbare Inventar og de mange Kunstgenstande; saaledes frelstes den kgl. Maleri­ samling, ligesom Slotskirken og Thorvaldsens Museum bevaredes. Men uhyre Værdier gik tabt, ikke at tale om en Del af de forskellige Arkiver. Den materielle Skade vurderedes til 87a Mill. Kr., hvoraf selve Bygningen udgjorde de 8 Mill. Straks efter Branden kaldte Regeringen Arkitekt Theophilus Hansen fra Wien til Kbh. med Opfordring til at fremkomme med Planer til Genopførelsen af Slottet som Kongebolig med Lokaler for Højesteret, medens Rigsdag og Malerisamling tænktes at skulle have egne Bygninger. Men Rigsdagen vilde ikke gaa ind paa det forelagte Projekt, ligesom senere Forslag og Konkurrenceindbydelser heller ikke førte til noget. Da Forslaget om den nye Biblioteksbygning vedtoges 1895, fremsattes nye Lovforslag om Slottet, men uden Nytte. Endelig genoptoges Sagen i Anledn. af Chr. IX’s 40aarige Jubilæum, og paa selve Jubilæumsdagen 15/n 1903 udstedtes Loven, hvorved bestemtes, at Slottet skulde genopføres, saaledes at der navnlig tilvejebragtes, enten samlet eller adskilt, de fornødne Bygninger dels til Brug for Kongen til Repræsentation og lign. Øjemed, dels til Brug for Rigsdagen; at Omkostningerne til Bygningerne ikke maatte overskride 6 Mill. Kr.; at der skulde nedsættes en Kommission til at forberede en offentlig Skitsekonkurrence; og at den endelige Plan skulde forelægges Rigsdagen til Beslutning. I Kommis­ sionens Indbydelse til Skitsekonkurrence af 23A 1904 gjordes opmærksom paa, at Ruinens Mure og Fundamenter kunde benyttes paa den Maade, som fandtes tjenhgst, og at Bygningerne skulde danne et arkitektonisk Hele med de om Ride-