TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

333

Christiansborg.

— Kælder (med 3 m tykke Mure), 2 Mezzanin- og 3 Hovedetager. Den bestod af 4 sammenbyggede Fløje, der indesluttede den indre Slotsgaard. Saavel til Slots­ pladsen som til Ridebanen var der Porte med Marmorportaler (Skulpturer af le Clerc), og over den sidstnævnte stod en latinsk Indskrift, der bl. a. sagde, at Slottet var rejst i Løbet af 7 Aar uden Byrde for Undersaatterne. Fløjen til Ride­ banen var Hovedfløjen, og over dens Kobbertag hævede sig et Taarn, hvis Spir, med 3 forgyldte Kroner, naaede 31 m over Taarngesimsen, i alt 84 m over Jorden. Til Fløjen ud mod Slotspladsen sluttede sig to endnu bevarede, lave Sidebygninger, hvoraf den sydlige gav Adgang fra Slottet til Kancellibygningen og den nordi. til den p. 230 beskrevne Slotskirke. Af endnu større Betydning for Slottets Helhedsvirkning blev dog Udformningen af det storslaaede, ligeledes ved

Christiansborg Slot i 18. Aarh. Efter Thurahs Vitruvius.

Slotsbrandene skaanede Anlæg om Ridebanen med de store Staldbygninger, som ind mod Pladsen følges af hvælvede Buegange. Paa Nordsiden, hvor Staldene indrettedes 1739-40, hæver sig her Ridehuset, hvis Indre i alt væsentligt er bevaret i oprindelig Stand. I den tilsvarende Bygning paa Ridebanens Sydside findes over de hvælvede Stalde fra 1740-44 (med Søjler af norsk Marmor) Hofteatret, der ind­ rettedes af Jardin 1767, men hvis nuvær. Tilstand skyldes en gennemgribende Om­ bygning 1842 (Arkt. Koch); det rummer nu Teatermuseet (se dette). I Vest afsluttes Bygningerne med to sandstensklædte Pavilloner i Rokokostil, flankerende den indre Ende af Marmorbroen (med Sandstensskulpturer af Petzoldt), der i Hovedbyg­ ningens Midtakse fører over Frederiksholms Kanal. Mellem.Pavillonerne hængte der indtil c. 1815 en stor Smedejærns Gitterport. Ridebanebygningerne var vel mindre pragtfulde end Hovedslottet, men overgik det sikkert i Smag og Finhed; maaske skyldes dette Forhold de yngre Arkitekter, især Eigtved. Noget tilsva­ rende gjorde sig gældende i Slottets indre Udstyrelse, hvor den franske Rokokos Elegance (i Overensst. med Chr. Vl’s personlige Ønsker) blev mere dominerende, og hvor de pragtfuldt udstyrede Sale rummede værdifulde Prøver paa fransk Kunst og Kunsthaandværk (Weilbach, Thura 1924, p. 66 f., Munthe Morgenstjerne, Eigtved