TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Christiansborg.

331

sine hvidkalkede, uregelmæssige Murmasser, dannede en uregelret Femkant. Inden­ for Broen førte den lange, skumle Slotsport ind til Slotsgaarden. Til højre for Porten hævede sig det mægtige Blaataarn, med Trappetaarn. Taarnet, der ud til Graven havde en hængende, paa skraatstillede Bjælker støttet Udbygning, maalte i Plan 15 X 15,7 m og var i 5 Stokv. og vistnok oprindl. 49 m højt (senere forhøjedes det som nævnt med 4 m) foruden det af Chr. IV opsatte Spir. I de 3 øverste Stokv. laa de berygtede Fængsler, saaledes Dr. Sperlings („Mørke Kirke“) og i Etagen ovenover Eleonore Christine Ulfelds. Til venstre for Porten laa den store,

med Tagetagerne 8 Stokv. høje K o n g e - flø j i Renæssancestil med et kølbueformet Kobbertag, et ottekan­ tet Taarn ud til Gra­ ven og Trappetaarn, rigt prydet Karnap samt Galleri ind til Gaarden; Fløjen in­ deholdt bl. a. Kon­ gens og Dronningens Værelser. Derefter fulgte fra 0 . over S. til V. de andre Fløje: 1) D r a b a n ts a ls flø j­ en, der bl.a. indeholdt Slottets næststørste Sal (31 x 8 m), over hvil­ ken Fr. III indrettede sit Kunstkammer; 2) K ir k e flø je n med Taarn ind til Gaar- den og det gennem to Etager gaaende

Københavns Slot efter van Wycks Billede c. 1610.

hvælvede Kirkerum (10 m over Gulvet), med en sentgotisk Altertavle (nu i Søn- dersogns Kirke i Viborg, se VI p. 12); i Hvælvingerne under Kirken var nogle kgl. Børn bisatte; 3) K ø k k e n flø je n , uden for hvilken stod Pumpen til den ovenn. senere „Absalons Brønd"; 4) R id d e r s a ls flø je n , i 3 Stokv., af hvilke det mellemste indeholdt Slottets største Sal, Ridder- eller Dansesalen, 4 0 x l 6 m , 5,3 m høj (Trappen er nævnt ovfr.); endelig 5) R a a d stu e flø je n , der sluttede sig til nordi. Side af Blaataarn, og hvis 1. Sal helt optoges af Raadstuen. Uden for Slotsgraven laa paa Slotsholmen flere Bygninger, saaledes mod N. en Stald­ bygning og, lige for Porthuset, Rentekammeret, der i Middelalderen var Toldbod, mod 0 . Boldhuset, Provianthuset og den lange Stald. Under Fr. IV var der c. 1707 alvorlig Tale om helt at nedbryde Slottet, der var brøstfældigt og lidet tidssvarende; men man lod det dog blive ved en gennem­ gribende Ombygning, der foretoges 1724-27 under Ledelse af Generalbygmester J. C. Ernst og J. C. Krieger. Grundplanen bibeholdtes med visse Ændringer; meget blev dog nedbrudt og opført fra nyt, og alle Fløjene fik lige høje Mure, 5 Stokv. Blaataarn beholdt sit Spir, men en ny Bro lagdes over Slotsgraven lige for