TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Emmaus, De døvstummes, Immanuels Kirke og Skt. Nicolai Kirkebygning.

303

Niels Skovgaard, der ogsaa har skaaret Rammen; Altertæppet, med gule Lilier og lilla Krokus, er tegn. af Joak. Skovgaard, der sammen med Broderen har dekoreret Prædikestol og andet Inventar. Paa hver Side af Alteret et hvidkalket Mursæt, hvoraf det ene gemmer Opgangen til Prædikestolen. Gammel Døbefonts Granit­ kumme fra Randlev i Jylland. Bag Koret findes Ligstue, Konfirmandstue samt Præste- og Daabsværelse. I Kirken to Gibsbasrelieffer: Englen og Hyrderne, af Peters, og Hjorten drikker af de rindende Vande ved Korsets Fod, af Niels Skovgaard.

Kirken har c. 800 Siddeplad­ ser. — Paa Grunden S. for Kirken er 1904-05 opf. et M e n ig h e d sh u s og et Klok- ketaarn, samt 2 Beboelseshuse (Arkt. A. Clemmensen og R. V. Rue, se „Architekten“ 1U 1906). Ved Kirken, der ejes af Me­ nigheden og hører under Frede­ riksberg Provsti, er ansat en Præst. Skt. Nicolai Kirkebygning. I Middelalderen var Skt. Nico­ lai Kirke sikkert den betyde­ ligste i Staden efter Vor Frue, og ligesom Skt. Clemens og Skt. Peder synes den at have eksisteret allerede ved det københavnske Kollegiatkapi- tels Grundlæggelse i Aarene før 1209, omend den først 1261 nævnes ved Navn; lig­ gende tæt ved Strand og Havn var den indviet til de søfarendes Værnehelgen. Paa Kirkegaarden havde Borgerne Tilhold under Oprøret 1294. I Slutningen af Middelalde­

Immanuels Kirkes Menighedshus.

ren blev Bygningen helt ombygget; Højalteret indviedes 1509 af Bispen fra Oslo, og ifl. Hvitfeldt blev Kirken fuldendt med Hvælvinger og Tag 1517. Bil­ leder og Udgravningerne i Anledning af den Rentzmannske Bygnings Opførelse viser, at denne sentgotiske Kirkebygning var et treskibet Langhus, 6 Fag langt, med et polygonalt Korparti af samme Bredde som Skibet, alt af Munkesten (lige­ som der ved den nævnte Udgravning fandtes Spor af, at ogsaa en ældre Kirke har været af brændte Sten). I det indre havde Kirken svære, firkantede Arkade­ piller mellem Hovedskibet og Sideskibene. Til Skibets nordre Side sluttede sig en Udbygning paa to Fag, sikkert det af Rigshofm. Povl Laxmand 1501 stiftede Vor Frue Kapel. Allerede tidligere nævnes et Skt. Nicolai Kapel, og Kirken rum­ mede mindst 13 Altre. Den sentkatolske Bygning, hvori Mester Reinhard 1520 forkyndte Luthers Lære for første Gang i Danmark, og hvor Hans Tavsen blev Prædikant 1529, var en