TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

296

Bygninger og Institutioner.

Timotheus Kirke, Chr. Bergs Allé, Valby, er opf. 1911 (Menighedshuset indv. 26/ 2 1911) og 1927-28 (den egentlige Kirke indv. 25/3 1928) efter Tegning af Arkt. J. Chr. Kofoed for c. 275,000 Kr. som en Korskirke i middelalderlige Stilformer, med fire høje Kamgavle med Blindinger, af røde, haandstrøgne Sten og er, bort­ set fra Apsis, der bærer Kobbertag, dækket med Tegl. Den bestaar af Apsis, Kor og Skib, sammenbygget med det mod S. liggende Menighedshus, der tjener som Sideskib; over Korsskæringen en kobberdækket, slank Tagrytter. I Krypten, der strækker sig under hele Kirken, findes Menighedslokaler. Kirken er ved en Kolo- nade forbundet med den mod N. liggende Præstebolig. Kirkerummet, der er hvid­

kalket, og til hvilket Hovedindgangen er i Vestgavlen, virker som et treskibet Rum, idet Pulpituret hviler paa svære Piller og har krydshvælvet Loft lige­ som Kirkens Hoved­ skib; paa begge Sider af Koret findes Pulpi­ turer, hvoraf det ene bærer Orgelet. Koret er hævet flere Trin over Skibet og faar Lys gennem 5 høje Vin­ duer i Apsis. Paa Al­ teret et Kors. Døbe­ font af Sandsten. Kir­ ken har c. 800 Sidde­ pladser.

Ved Kirken, der ejes

af Kbh.s Kirkefond,

er

Timotheus Kirke. ansat en Sognepræst, en resid. Kapellan og en ord. Medhjælper. Timotheus Sogn, under Vestre Provsti, oprettedes Vio 1912 af en Del af Valby Sogn. Filialkirken paa Fengersvej, midlertidig Hjælpekirke, er en Kokolithkirke, der tidl. stod paa Blaagaardsplads, men af Kbh. Kirkefond flyttedes hertil (indv. 29/n 1925); den anvendes foreløbig som Distriktskirke for Timotheus Kirke. K irk e r under F r e d e rik s b e rg P ro v sti. Frederiksberg Kirke, ved Frederiksberg Runddel, Hj. af Pileallé. Byen Ny- Amager eller Ny-Hollænderby, som Frederiksberg da kaldtes, havde allerede 1651 faaet Tilladelse til at opføre en Kirke; men denne blev ødelagt under Svenske­ krigen 1658-60, og Beboerne fik da 1661 Lov til at bygge en ny, der blev opf. ved Pileallé omtrent overfor den nuv. (i 1880’erne stødte man i Slotsdriveriets Have paa mange Rester af Ligkister). En Tid besørgedes Gudstjenesten af den tyske Kapellan ved Vor Frelsers Kirke, fra 1696 gik den over til den holl. Præst ved Holmens Kirke, fra 1703 til Præsten i Brønshøj. Endelig blev det ved kgl.