TraadenFraDenRødeGaard
176
TRAADEN FRA DEN RØDE GAÅRD
fremkaldt af Stilheden og den regelmæssige Lyd af Uhrene og Gaslampernes Syden, hører han pludselig en Stemme bag sig sige: »God Aften!« Det giver et Sæt i ham, han vender sig, ser et sort Fjæs stirre sig i Møde og falder besvimet ned af Stolen. Skorstensfejeren, thi ham var det, som var kommen, uden at Østerbye havde hørt det, for at rense Kam i nen, fik travlt med at purre de andre Nattevagter ud, og ved forenede Kræfter lykkedes det dem at kalde Østerbye til Live igen. Bestyrer Petersen døde 1892, og med ham afsluttedes en indholdsrig og interessant Periode af Fredericia S ta tions Historie. Bag Petersens tilsyneladende barske og noget kantede Væsen skjulte sig et varmt Hjærte. Han var en udmærket Administrator, og han kom godt ud af det med sit ofte noget urolige Personale. Han klagede aldrig over sit Personale til sine Overordnede, og han taalte heller ikke, andre klagede, i saa Fald stod han paa dets Parti og forsvarede det. Han var forøvrigt en ensom Mand, ugift som han var, og som saa mange, der vanskeligt kan slutte sig til Mennesker, havde han kastet sin Kærlighed paa Dyrene; hans største Lykke var vel, at han gik hort, inden Tiden lob fra ham. Det var i Petersens Tid, at den danske Telegrafist erhvervede sig sit Ry for Dygtighed, et Ry, som se nere Tider desværre har slidt stærkt paa!
Made with FlippingBook