TordenskioldsMators_1710-1714

SEPTEMBER 1711 69 efter saag skjel vagten samme døde mand, hvor kom op ved siden af skibet, og gik op for trappen og ind i skibet, i sin forrige gestalt. Og samme nat var han nere hos skip* peren i hans koye, og brød hans hals i støkker, saa at hans hoved stod for kjert paa ham. Andre dagen der efter døde han og blev begraven paa Stevens. Siden spøgte han saa om nætterne i Stevens skov, at der konde ingen faa roe for ham. Ligesaa gjorde det nu i aar i Stevens skov, at vore folk, som laa der, konde ikke faa fred om natten for dødninger, saa at hver nat rev de ned koyene for nogle og knibte og kryste nogle, saa at de var nær lame. — Passfiartis]: at paa Anna Sophia forleden aar a° 1710, da hun laa under Bornholm og under Stevens, døde der om bord 160 matroser. Og idag, som var d. 16 septmbr, var jevn døgn, nat og dag lige lang. Og var nu den første høste dag (Bless be God for this sommer now past for a good health). — Passjiartis]: at da fregat Lossen krydsed i Nordsøen i 6 uger a° 1710, da forliste han sin forebramsteng og sin store steng, og ingen mand fk skade. Samme tid forliste han sit anker under Jylland. Tougit sprang i støkker. d. 17. ditto torsdagen, som var første høste dag. Vi krydsed med Prins Wilhelm vester for Bornholm. Det blaaste hel hårdt af en vestlig vind med storm, regen og hagel boyer. Pass[iartis]: at for 5 aar siden var der en fransk kaper, som pløndred ud en Hollands lods galiot, og det saa ofte, at de kunde da ikke lide det lenger. Da tog skipperen engang lods galioten fuld af folk med handt gevær og gjorde tæt med huller langs siderne og sætte korke propper ind i dem, saa det konde ikke synis. Da gik han ud, og denne franske kaper kom til ham igjen, og praiede ham, at han skulde sætte sin baad ud og komme om bord. —Men han havde til foren sat sin baad ind paa dækket, og timmer*