TivoliI50Aar

75

»Peter Nikolaj«, som han populært kaldtes. Han var iøvrigt gift med en Datter af Tryllekunstneren Professor Bills. Han var i Besiddelse af et ypperligt Mundlæder og megen Mutterwitz, saa at selv Mantzius, der var en stadig Gæst hos ham, undertiden havde ondt ved at staa sig i en Væddekamp om, hvem der kunde sige de fleste Morsomheder i den korteste Tid. Thi vel var Skue­ spillerens Vittigheder finere og Pointet mere slaaende og tilspidset, men Restauratørens Paafund var saa barokke, og Maaden, han sagde dem paa, saa ejendommelig, at han, selv om det var det pureste Nonsens, tidt fik Latteren paa sin Side. En Aften, det var Tivolis Fødselsdag den 15de August, havde gamle Artist Busholm været til Fest hos ham. Der var bleven spist og drukket rigtig godt, og Stemningen var dygtig løftet, da Værten og B. indgik et Væddemaal om, hvem der i Løbet af et Par Dage kunde spille hinanden det bedste Puds. Busholm glemte efter et Øjebliks Forløb Aftalen, men »Peter Nikolaj« huskede den, og næste Morgen Kl. 8 stillede et Bybud ved Tivolis Port med en vældig Kasse, hvorpaa var trykket en Mængde udenlandske Mærker. Den var adresseret til »Artist Peter Busholm, Københavns Tivoli, Copenhagen, Danemarc.« Bybudet holdt trolig Vagt med Kassen til Kl. 11, saa arriverede den Gamle for at drikke sin sædvanlige Formiddagsbajer. »Er det ikke Hr. Busholm?« spurgte Budet. »Jo vel, har De noget til mig?« svarede Artisten. »En Kasse, direkte fra Jernbanen, de vidste ikke,