TivoliI50Aar

68 »Mama, gi’ mig en Pølse,« sagde han en Dag til Gamlingen. »Nej alls inte,« svarede hun, »Hr. Busholm driver Skøj med mig.« »Vist ikke, giv mig en Pølse.« »Nej, for all det, Herren faar det inte.« »Er det sikkert og v i s t ? « Han gik udenfor, firede en Fiskekrog paa en lang, fin Snor ned igenuem Skorstenen, og gik atter ind og fortsatte Samtalen med den Gamle. Men medens han sladrede med hende om alle mulige Ting, hæftede han lumskelig Krogen i to Pølser, der laa paa Fadet, og da hun gik ud med dette og var omtrent kommen hen til Paraplyen, fløj Tvillingpølserne tilvejrs gennem Skorstenen. »Och Gud!« raabte hun, »nu ta’er Fa’en alle Pøl­ serne«, og af Forfærdelse satte hun sig ned paa Jorden med Fadet i Armen. Alle Gæsterne stormede til for at hjælpe hende, men hun blev ved at pege tilvejrs og sige: »Der for­ svandt de! der forsvandt de!« og var ikke til at faa fra den Tanke, at den Onde selv havde røvet de lækkre Varer. Meier havde iøvrigt i lang Tid Øen, og som sæd­ vanlig generede Kars, den bekendte ondskabsfulde Ori­ ginal, ham saavelsom de andre Værter. En Aften havde han imidlertid drevet det vel vidt, Meier blev vred, tog ham i Nakken og kastede ham paa Døren, men Kars stak atter Hovedet ind .og raabte: »Sackert vist och sanning.« »Godt, jeg skal hævne mig.«