TivoliI50Aar
52 ____
»Det er hørt!« svarede Manden, og gengældte Kom plimenten. Men da de kom til Tivolis Porte, var de alle sorte som Negre i Ansigtet, og Kontrollen nægtede bestemt at lade dem komme ind og gøre Skandale paa Etablisse mentet. Gilfort var skikkelig og gik hjem, men Kemble attrap- perede en Sandmand. »Hov Du!« raabte han, »hvad vil Du have for Din Hest og Vogn?« »300 Kroner, gode Herre!« svarede Manden. »Godt. Du sætte Dig derind, her er 6 Kroner, saa Du drikke paa mit Velgaaende.« »Det skal jeg, Herre.« Manden gik ind i Restaurationen, og Kemble kørte paa Sandvognen hjem til sin Kone. »Du, . Rosa,« sagde han, da han kom ind i Stuen, »Du klæde Dig paa, vi tage i Skoven.« »Well!« svarede hun, men da hun kom ned og saa’ Køretøjet, blev hun forbittret og kastede ham Sand i Øjnene; han betalte med samme Mønt, og Striden fort sattes en Tid til Glæde for Gadens Ungdom. Saa satte Kemble sig op paa Vognen og kørte tilbage til Restaura tionen, hvor han traf Sandmanden i en fuldstændig salig Tilstand. »Kom her, min gamle Ven,« sagde han, løftede Manden op, og anbragte ham blidelig midt i Sandet, og saa gik han langs ad Vesterbro og raabte: »Sand! Sand! og en drukken Sandmand! Sand 1 Sand! og en drukken Sandmand!« At de to Venner gik ind i Bagerbutiker og slog
Made with FlippingBook