TivoliI50Aar

3 « han salig nede paa Bunden og sov. Ævret var opgivet, han kunde ikke vækkes, Tæppet maatte gaa ned, — der blev ikke mere Komedie den Aften. Pantomimens og Volkersens Popularitet voxede Aar for Aar, og dog maatte København en kort Tid undvære den populære Kunstner, og Skylden laa atter hos den kortsynede Direktion. Selskabet var paa en Vintertur i Sverrig, suppleret med flere Artister, bl. a. den bekendte engelske Clown Stafford. En skønne Dag fik V. Brev fra Direktionen, om han vilde være artistisk Direktør paa Teatret i Tivoli, og da han var tilsinds at modtage Tilbudet, spurgte han de Tilstedeværende om deres Gagefordringer, som han noterede. Næste Dags Aften gik han ombord paa Dam­ peren for at rejse til København; men Stafford rejste med, og paa Volkersens F'orespørgsel om, hvad han vilde der, svarede han, at det var i Familjeanliggender. Da de næste Morgen ankom til Hovedstaden, gik V. hjem for at klæde sig om, men Englænderen gik sporenstregs ud til Tivolis Direktion, snavset og forrejst som han var, og — — blev engageret. Da V. lidt op paa Formid­ dagen kom derud, stod Stafford udenfor Etablissementet og spurgte med et haanligt Grin, »hvad han nu vilde have i Gage?« Volkersen blev saa oprørt over dette Forræderi, saavel fra Direktionens som fra Kammeratens Side, at han øjeblikkelig vendte om, rejste og tog Engage­ ment i Norge. Længe kunde København og han imid­ lertid ikke undvære hinanden, og kort Tid efter var han atter, efter Opfordring, vendt tilbage, og blev modtaget med stormende Jubel. I den Tid, han var borte, blev han erstattet af en