TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM
VANSKELIGE AAR D E T va r en Sommerdag i 1844. Den jyd sk e Stænderforsam ling derovre i V iborg holdt et overmaade vidtløftigt Møde. Der blev talt om An læget a f en Jernbane gennem Jylland. Man havde sine Tvivl. Kunde det betale sig? Jernbaner va r vist noget, man skulde væ re forsigtig med. Ganske vist nærede Københavnerne ikke saa store Betænkeligheder. Det sjæ lland ske Jernbaneselskab, som fik overdraget Industriforeningens Koncession, havde netop konstitueret sig og skulde nu til at arbejde for An læget a f en Bane mellem København og Ros kilde. Men denne Bane — sagde Kammerherre Luttichau i den jyd ske Stænderforsam ling — kunde m aaske sammenlignes med et An læg i T ivoli: M an m o r e r s i g v e d det, s a a l æ n g e de t er ny t ! Der va r adskillige, som mente, at T ivoli overhovedet kun vilde eksistere, saa længe det havde Nyhedens Interesse. A lle rede ved Sæsonens Aabning i 1844 forkyndte »Fædrelandet«, at det hele va r lutter Gentagelser. Man kunde lige saa godt sidde hjemme og erindre Tivoli, som det va r i Fjor, idet man omsatte Erindringen paa sin Paludan-M iiller’sk: Ak, hvad h a r Magt i L ive t som det Fø rste? Det første Tivoli, dets første Minder,
Den første »Numme r T re«, den første Lyst, Den første stærke Mand dog ej man finder, De første T a a r e r paa Tivolis Kinder, Den første Jubel i dets unge Bryst, Den første Carsten sen — er H jæ rtets Lindring, Det første Ru tsch -— dets yndigste E rindring.
Made with FlippingBook