TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

57 — I vore Dage vilde en københavnsk Begivenhed som den første T ivoliaften afføde indgaaende Anmeldelser i samtlige B lade Dagen derefter. I 1843 gav man sig god Tid, og da T ivoli endelig naaede at blive anmeldt, maatte det høre mange gnavne Ord i den liberale Oppositions Blade. Sandt at sige havde T ivoli ved sin Start ikke nogen god Presse. Nu va r det jo ogsaa uheldigt, at Etablissementets Aabning netop faldt sammen med talrige P resse-Beslag lægge lser og med Kongens Stadfæstelse a f Kancelliets Forbud mod Oprettelsen a f et skandinavisk Sam­ fund. E fter Hjemkomsten fra Studentertoget til Upsala, der foreg ik i Juni Maaned, vedtog en Forsam ling a f Akadem ikere at stifte »et skandinavisk Samfund a f københavnske Studenter«. Selskabets Form aa l skulde være at fremme det sociale og literære Samfund mellem de skandinaviske Folk. Men tre Uger efter Beslutningen om dets Oprettelse modtog den pro­ visoriske Bestyrelse gennem Politidirektør Bræstrup den B e ­ sked, at det danske Kancelli forbød Selskabet at konstituere sig. »Bør det», skrev »Kjøbenhavnsposten« i de Dage, »ikke ogsaa paaskønnes, hvorledes Regeringen understøtter alle Fo reta ­ gender til at more og adsprede Folket? Hvorfor skulde man vel længer tænke paa saadanne Ubehageligheder som Forbudet mod »Skandinavisk Samfund«, Beslag læggelser og T rykk e fr i­ hedsprocessen, — man sætte sig uden videre paa den russiske Rutschebane!« I »Fædrelandet« er Tonen den samme: »Har De væ ret i T ivoli? E r det ikke charmant, er det ikke nydeligt? Med disse Spørgsmaal er nu i en 14 Dages Tid enhver Kon­ versation begyndt her i Kjøbenhavn, ikke mindre i Salonerne end paa Gaden. Bladene ere bievne beslaglagte, Censuren ha lv­ vejs indført, Associationsfriheden er gaaet fløjten, Kjøbenhav- nerne er gaaet i — Tivoli. Ja, den sidste Rest a f drømte F r i­ heder og Rettigheder kunde forsvinde mellem vore Hænder, Høsten kunde slaa fejl, K væ gsygen udbryde, Øresundstolden tabes, Slesvig og Holstein løsrive sig og Jylland gaa under ved Vandflod; Kjøbenhavnerne vilde i denne Tid kun have een Inter­ esse, og den hedder — Tivoli.« løvrig t indrømmer dette Blad, at T ivoli er et smukt og smagfuldt Anlæg, men det føler sig