TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

30 takkede og gik min Vej med den T rø st, at nu var Sagen afgjort. Det v a r jo endog saa ganske sm igrende for mig, at m ine Digte skulde gemme s til det nye Ugeskrift. F i g a r o kom , Uge efter Uge, men uden B øgh s Digte. Festi- noerne forflyttedes fra Ridehuset til Kongens Have. Aftenen før den første a f den nye Ræ kke Fester faldt det E r ik Bøgh ind — mere for Lø jer end for A lvo r — , at han dog maaske endnu kunde faa et Pa r Fribilletter i Honorar for de heden­ gangne Digte. Han sk rev en høflig Forespørgse l om deres Skæbne og bad om at maatte hente Svar den følgende Morgen. Da jeg kom for at h en te det, blev jeg mod tage t af T jene ren . H e r r e n v a r allerede gaaet ud, men han havde ganske rigtig med elskværdigt Galanteri efterladt to B ille tte r til Festen , som h an bad mig benytte. Men Digtene? — »Ja, han sagde rigtignok noget om nogle Digte« — svarede T je ­ ne ren — »men det forstod jeg ikke rigtig, for han havde saa travlt«. Af den Maade, hv o rp a a h an søgte at snakke sig fra Sagen, saa jeg, at han baade v a r en fiffig og forstand ig Karl. »Naa saaledes« — sagde jeg med et fo rstaaende Smil. — »Han h a r sm idt dem væk? Sig det kun r en t ud, saa slippe r jeg for at løbe h e r tiere«. »Ne—e—ej — sm idt dem væk, det h a r han vist inte« — svarede T jen e ren alvorlig — »men na a r De vil vide, hvad j e g tro r, saa h a r han f o r l a g t dem, og det for meget længe siden!« »Saadan kan det jo ogsaa forklarés!« — in d rømm ed e jeg og takkede for god Besked. I Begyndelsen syn tes jeg, at det var uforsvarligt saaledes at »forlægge« en ung Fo rfatte rs »haabefulde Arbejder«, men nu e r jeg h am taknemlig for den Maade, hv o rp a a han blev min »Forlægger«. Georg Carstensen va r blevet en a f B yens mest omtalte Mænd. Han tjente Penge, og han vidste at bruge dem. Er der alligevel ikke n o g e n Overdrivelse i de noksom kendte T ræk , der be­ rettes om hans rent ud meningsløse F lothed? Georg Carstensen va r ganske vist en Levemand , men rigtignok en Levem and med den fineste Levem aade, ingen brovtende Parvenu. Man maa vist trække adskilligt fra, hvis man rigtig skal til at gen- nemgaa, hvad der er overleveret om hans ødsle Vaner. Men han har jo nok væ ret Borgerskabe t en Brand i Næsen, naar han som en ung F y rs te tog Promenaden i Besiddelse, en stil