TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

22 Men Georg Carstensen havde større T ing for. I 1839 ind­ ledede han Rækken a f sine B lade med det literært-artistiske Skrift P o r t e f e u i l l e n , der udkom hver Søndag Form iddag, og som ud trykke lig henvendte sig til »den københavnske Beau- monde«. B idragene til denne Salonjournal med dens litografiske Kunstblade skulde sendes til hans Bopæ l i Store Kongensgade; samme A a r flyttede han for øvrigt til Kongens N y torv ved Siden a f Charlottenborg, kort efter til Laxegade, og i Tiden omkring T ivolis Aabning finder man ham boende ved Gammelstrand i Nummer 10 (nuværende Nr. 40). Carstensen havde aldrig let ved at gro fast et Sted. Der er fæ ldet haarde Domme over Georg Carstensens pu- blicistiske Virksomhed . H eiberg vidste ikke alt det foragtelige, der kunde siges om »denne forløbne Literatus«, »Fædrelandet« kaldte ham »en literær Probenreuter«, og Kritikeren P. L . Møller, der selv va r flittig Medarbejder ved Carstensens Tidsskrifter, haanede P o r t e f e u i l l e n s Redaktør ved en Bemærkn ing om, at han »stedse har væ ret betragtet som uskyld ig i alt i hans Blad, hvad der ikke hører til P lakat- og Annonceliteraturen, i hvilket F a g hans Stil va r uovertræffelig«. Disse Domme har sat deres Spor i en senere Tids Vurdering a f Georg Carstensen. Han anses nærmest for at have væ ret en literær Stymper, hvis B lade »kun« va r »Damelæsning«. Men denne Bedømmelse er ganske uretfærdig. Georg Carstensen blev aldrig nogen stor Skribent, og han selv skrev vel overhovedet ikke stort i disse Blade, — dertil havde han ogsaa for mange Jern i Ilden. Men han ejede en udpræget journalistisk Sans, der va r langt forud for hans Tid;, han vidste at væ lge sine Medarbejdere, og han g a v sine B lade et efter Tidens Forho ld smukt og stil­ fuldt Udstyr. De konkurrerede ikke med »Corsaren«s Vid, men man behøver blot at lægge dem ved Siden a f den øvrige pe­ riodiske Presse fra Fyrrerne for at se, hvor de er livlige og underholdende, navnlig da i den første Tid, inden de mange Fest-Arrangements lagde Beslag paa ham. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at Math ilde Reinhardt , som tilhørte et gammelt, kultiveret Hjem med Forbindelser i de fornemste