TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

»

i 88

Han holdt just a f det folkelige ved Etablissementet. Det mo­ derne Restaurationsliv skulde have s in Plads derinde, men det gjaldt tillige om at bevare T ivoli som et Sted, hvor en køben­ havnsk Fam ilje i al gammeldags Borgerlighed kunde tage Mad­ kurven med. Tivolis Vegetation laa ogsaa Thrane paa Sinde. Han va r meget ivrig for Vedligeholdelsen a f den gam le Træ- bestand og for Nyplantninger. Men sin største Betydn ing havde han som Etablissementets finansielle Leder gennem mange Aar. Han hed Thorvald S igva ld Thrane, og han var, til en B e ­ gyndelse, Rebslager som Faderen og Farfaderen . Deres Reber­ bane strakte sig langs Nørrevold, fra Nørreport op mod Tegl- gaardsstræde. Siden blev han »Grosserer Thrane«, idet han grundlagde en en gros Virksomhed i T o vvæ rk ; endnu langt op i Aarene handlede han med Hamp paa Rusland. I December 1880 kom Thrane ind i T ivolis Kontrolkomité, og fra den Tid va r han, lige indtil sin Død, nøje knyttet til T ivolis Økonomi. Ved hans Side stod som artistisk Leder Bernhard O lsen og senere Robert Watt. Efter Watts Død va r Thrane Enedirektør indtil 1899, da Arkitekt A rn e -P e tersen traadte til. Ogsaa efter den Tid blev Thrane stadig kaldt »Direktør«, dels a f gammel Vane, dels fordi det va r nemmere end at benytte Navnet for hans virkelige Stilling, det lidt omstændelige »Kontrolkomitéens Delegerede i Direktionen«. I nogle Aar, indtil Genren blev forslidt, var det yndet jour­ nalistisk Sport at bringe Dobbelt-Interviews, under hvilke den ældre Thrane og den unge D irektør A rne -Pe tersen skiftedes til at faa Ordet. Trods den store Forske l i Alder og Fo rud ­ sætninger va r der et godt Samarbejde mellem de to: den øko ­ nomiske og den artistiske Leder. Ogsaa mellem Thrane og den store Stab a f Embedsmænd og Funktionærer bestod der det bedste Forhold. Holdt Thrane a f sit kære Tivoli, saa holdt hele T ivoli til Gengæld a f ham . Det va r paa h a n s Initiativ, at man i 1906 oprettede Pensions- og Understøttelsesfonden, som han selv betænkte med en større Gave. Thrane kunde væ re godmodigt spøgefuld. V ar der under­ tiden en Smule Sarkasme i hans Spøg, blev den dog aldrig