TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM
i6 o
sig som en dygtig og energisk Dirigent, der i flere Henseender fornyede T ivolis musikalske Underholdning. Jævnlig veg han Dirigentpladsen, snart for fremmede Navnkund igheder— O liv ier Métra i 1885 og Ph ilip Fahrbach i 1886 — , snart for hjem lige Musikautoriteter som Em il Hartmann og Johan Sv end sen . Koncertsalen husede ogsaa i flere Sæsoner »det kejserlig rus siske Garde Ekv ipage Musikkorps« fra »Derjawa« under K ape l mester Zimmermanns Ledelse. Ved Begyndelsen a f T ivo li
sæsonen 1891 va r Baldu in D ah is Hel bred nedbrudt. Han døde den 3. Juni, og Dirigentposten i Koncertsalen over droges nu til Georg L um by e, der i 1886 va r blevet knyttet til Tivoli, hvor han alternerede med C. C. M ø ller som Leder a f Harmoniorkestret. Da den yngre B roder rykkede ind paa F ade rens gam le Hæderspost i Tivolis Kon certsal, indtog Carl L um by e den le dige P lads i Harmoniorkestret som C. C .M ø llers Meddirigent. B egge B rød rene havde i de unge A a r medvirket i »gamle Lumbye«s Orkester, og begge har de komponeret et stort Antal kv ikke Dansemelodier. I Halvfjerdserne vandt
Georg Lum bye Stockholmernes Yndest som Dirigent i B lanchs Kafé. Hos Københavnerne nød han paa Forhaand en ube grænset Popularitet, og Carl Lum bye , der døde i 1910, va r ikke mindre yndet i store Kredse a f Befolkningen. Ogsaa C. C. M ø ller havde tilhørt H. C. L um by e s Orkester. Han va r Medlem deraf fra T ivolis første Tid. I 1857 blev han Musikdirektør i Folketeatret, hvor han virkede til 1864 og atter fra 1875 til 1885. Da Harmoniorkestrets nyopførte P a villon blev taget i Brug i 1875, stod C. C. M ø ller som Orkestrets Dirigent, og her saa man nu hver Sæson — lige indtil hans Død i 1893 — hans rolige, tætsluttede Skikkelse, der va r som groet fast til Dirigentpulten.
Made with FlippingBook