TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

145 frodig, saaledes stod H. C. Lum by e Aar efter Aar som Orkester­ che f i T ivolis Koncertsal, med Tak tstokken eller Violinbuen i Haanden. Hans Skikkelse hørte sammen med Tivoli. Hvor meget han saa blev fejret i Udlandet, — i Georg Carstensens T ivo li va r han først ret hjemme. Han va r verdensberømt, men han forstod sig ikke meget paa Verden. Man har sagt, at han naaede aldrig ud over Grænsen a f den første Ungdom. Man kunde ogsaa sige, at han alle Dage va r et stort Barn. Der var adskillige, som trak Veksler paa ham i den Anledning. B e ­ tegnende er en lille Anekdote, som Carl Ginderup har opbe­ varet: En Dag tra f Lum by e i en Sporvogn en god Ven, og straks begyndte han at spørge: »Hør, kæ re Ven, sig mig, hvor skaffer jeg 200 Rdlr. fra? Du maa vide, forleden kommer der en god Ven og vil laane 200 Rdlr. a f mig. Kære Ven, siger j e g ,— jeg har ikke Spor a f Penge. »Ja, men det er heller ikke nødvendigt; blot Du vil sætte Dit Navn bag paa dette S tykke Papir, saa skal jeg nok skaffe dem.« Ja, Gudbevares, kære Ven, er der nogen, som er saa tosset at laane Dig 200 Rdlr. paa mit Navn, saa væ rsgo — og jeg skrev bag paa. — Men, k a n D u s a a b e g r i b e , nu kommer de Gud h jæ lp e m ig - og vil have Pengene a f mig!« Om hans Forho ld til Hjemmet har man det smukkeste V id ­ nesbyrd i et Brev, som hans Datter, F ru R e ck e -M ad sen , har offentliggjort for mange Aar siden i et Tidsskrift (»Af Dagens Krønike«). Da Adoph R e c k e var død, i December 1867, fly t­ tede hans Enke hjem til Foræ ldrenes Hus. H. C. Lum bye var dengang i Berlin, hvor han havde et Engagement, der voldte ham mange Genvordigheder. Her modtog han Budskabet om, at han havde mistet »en kæ rlig Svigersøn og en velvillig a r­ tistisk D irektør i Tivoli«. Det Julebrev, som han derefter skrev til sine kæ re derhjemme, rummer i ædel Simpelhed de mest rørende Ud tryk for hans kærligt-barnlige Natur. Svække t paa Syn og Hørelse begærede H. C. Lum bye i 1872 sin A fsked fra Tivoli. Den blev ham bevilget med en livsvarig Pension paa 600 Rdlr. Han døde den 20. Marts 1874* F ra F rue K irke førtes Kisten ud til Vesterbro. Det store Sørge