TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

137 den ogsaa kunde benyttes om Vinteren uden større Ulæmper. Pavillonen, senere kaldet »Tivoli Variété«, blev for et Par Aar udlejet til Restauratør Terkelsen , — aarlig Leje 4000 Rdlr. — , men han satte til paa den. Naar dette Sangens Tempel fik den fo lkelige Betegnelse »Ligkisten«, siden forkortet til »Kisten«, ska l det være, fordi T erke lsen dér begravede saa mange Penge. En anden Fork laring gaar ud paa, at Pavillonen kom til at hedde »Kisten«, fordi den stod ved Randen a f Graven — , nem­

lig Stadsgraven. Carl Bøgh, hvis trans­ parente Billeder havde gjort megen L y k k e i Tivoli, forsynede den nye P a ­ villon med nogleVægmalerier, der efter- haanden blev Københavnerhistorie. Rantzau, som fra Isenkræmmer- faget g ik over i den professionelle Visedigters Fag , havde i 1865 giftet sig med Soph ie Valentin. I 1869 rykkede han ind i »Tivolis ny Pavillon«, som han ledede indtil 1890. Mange a f hans Viser, der i i870’erne udkom under Titlen »Døgnfluer«, blev i Ordets bre­ deste og jævneste Forstand »populære«. V ilhelm M ø ller har skrevet om dem, at de »sammen med deres jævne og

D irektør i Tivoli C. A . M e y e r, f. 1817, d. 1901.

raske Melodier kendetegner det lavere Københavneris Humør, Tænkemaade, Smag og Jargon, særlig i Treserne og Halvfjerds­ erne«. F lere a f Rantzaus Omkvæd lever endnu som folkelige Mundheld. Da han døde, havde Tiden givet de bedste a f hans V iser en vis »Patina«. Ved de Viseaftner, som Journalistfor­ eningen i 1899 arrangerede i Casino, va r en a f Træ fferne Rant­ zau s »Jomfru, vil De med i Skoven«, foredraget til Kragelunds Toner a f F ru Charlotte W iehe med uforligneligt Skælmeri. — E t fremtrædende Navn i T ivolis Historie fra Treserne er C. A . Meyer, oprindelig Kunst- og Papirhandler, senere Kasserer og Kontrollør ved Assistenshuset. Han havde gjort sig bekendt ved Iværksættelsen a f Firskillings-Subskriptionen