TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

107 »Da Carstensen lod Kom itéen i Stikken, maatte den selv tage Styret. Det va r den ikke udset til, og den manglede E v ­ nerne, isæ r de artistiske. Men een solid og borgerlig Egenskab ejede den, Sparsommelighed, og det blev paa den, at Tivolis Frem tid byggedes op. Nogen anden Redningsplanke fandtes ikke. Ingen vilde laane T ivoli Penge, og hver Skilling til N y­ bygn ing og Forbedring maatte tages ud a f Aarets Indtægt. Gennem lange og trange A a r med utrolig Sejghed fulgtes det Maal at betale Gæld, skaffe T a g paa Husene, bygge dem om, plante Haven til og fylde de tusinde gabende Huller, som Nød­ vendighed og voksende K rav havde frembragt. I Aarenes Løb vandt man Sejr, og det va r ved den filistrøse Smaalighed, man forhen og med Urette bebrejdede Bestyrelserne, men som var Led i en konsekven t ført Plan, at man naaede til den Dag, da et Reservefond kunde grundlægges, og man kunde foretage en Omskrivning a f de ophobede Regnskabsværdier, der hæ ­ vede Aktierne fra de oprindelige 50 Kroner til den nuværende Paripris a f 300. Man havde gjort Skridtet fra Fattigdommens Land over Grænsen til Guldlandet. Og med Velstanden voksede de ideelle Krav, saa de kom paa Højde med de økonom iske, — og man kan rejse Lande igennem uden at finde Mage til denne Fo lkehave . . . .«