TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

1 0 1 terede for s in Fornøjelse, han for and r e s ; »Fædrelandet« for politiske D iskurser og Sammenkomster, han for Fo lkets Ad­ spredelse. »Fædrelandets« Modstand havde imidlertid ikke skadet ham, »og det« — tilføjede han ikke uvittigt — »af den simple Grund, at det er langt lettere at bringe Fo lk til Rekreation end til Revolution«. De Betragtninger, som »Fædrelandet« havde anstillet over Carstensens Økonomi, va r nu ikke saa helt for­ kerte. Men det fulde Beløb, der va r beregnet til Casino — 200,000 Rdlr. — blev skaffet til Veje. Casino skulde væ re et V inter-T ivo li, og Carstensen havde en Overgang tænkt paa at indrette et saadant i et a f de store Pakhuse mellem Larsens P lads og Garnisonspladsen (St. Annæ Plads). Der blev dog ikke noget a f denne Idé, som sikkert ogsaa va r mindre heldig. Han købte til An læget a f Casino den Gaard i Amaliegade, der havde tilhørt den i 1845 afdøde fhv. Statsminister Krabbe-Carisius. Man betalte her 40,000 Rdlr. for en Grund paa noget over 6000 Kvadratalen , hvilket dengang va r dyrt nok. Det smukt indrettede V in ter-T ivo li blev aabnet i 1847, men Aaret efter va r Aktieselskabet fallit, og man kunde købe en Casino-Aktie for en Toddy . Heldet fulgte heller ikke Carstensens Planer om Oprettelsen a f et stort og elegant »Hotel de TUnion«. Og til alle de mange Vanskeligheder kom den stadig stigende Spænding i Forholdet mellem ham og Tivolibestyrelsen. Den gav sig et ret uhygge ­ ligt Udslag paa Christian den Ottendes Bisættelsesdag i 1848. Omkring T ivolis Indgang lyste bengalske F lammer og Blussene fra en ha lv Snes Ta lgskaa le, og indenfor va r der anbragt Borde og Bænke, hvorfra Ligprocessionen kunde ses. Georg Carstensen, der vilde indbyde det italienske Operaselskabs Medlemmer, blev uenig med Bestyrelseskom itéen om Antallet a f de Tilskuerpladser, som han kunde disponere over, og for­ skellige Forho ld vedrørende »det funerale Arrangement« gav yderligere Anledning til Kævl. Saa kom Krigen, og i et Komitémøde den 8. Maj meddelte Carstensen, at »Omstændighederne havde opfordret ham til at følge den danske Armé«. Han havde meldt sig som frivillig