TivoliFortidOgNutid
FESTER OG FESTARRANGEMENTER Hver Søn- og Helligdag i de forløbne 83 Sæsoner — undtagen i Ivrigsaarene 1917—18, da Lysforbruget blev rationeret — h a r Illum inationen tind re t i T ivo lis Alléer, og Bygningerne straalct i mangefarvet Lys glans. Først som Wauxh a ll-L ampe r, senere som Gas, og senest som elektriske G lødelamper; Udviklingens Lov er fulgt, men ogsaa Kontinuitetens, saa at man paa de store Festaftener stadig ser alle disse Fo rm e r repræsenteret, hve r ejende sin Charme. Og den straalende Afslutning pa a en Tivoli-Fest aften dannes af Fyrværkeriet, som trods nogen Kri tik over dets Ensartethed — der ikke k a n undgaas paa Grund af de vanskelige og ind sk rænkede T e r rænforhold, hv o run de r det afbrændes — altid m od tages med Glæde af de mange Tusinder, over hvis Hoveder det sender sin farvemættede, du nd rende Af skedshilsen. Berømt var Tivolis første Fy rvæ rker, Italieneren Gaetano Amici, der afløstes af Ove rk rig skomm issæ r Høegh-Guldberg ; og i 40 Aar — indtil sin Død i 1922 — løste Fritz Busch paa udmæ rk e t Maade sin, paa Grund af Tivolis Beliggenhed stedse van skeli gere Opgave som Kunstfyrværker. Han efterfulgtes af sin Medarbejder, Tivolis nuvæ rende Kunstfyrvæ r ker, Holger Pedersen. Blandt de mange store Festarrangementer , som i de sidste ca. 40 Aar h a r været særlige Attraktioner, b ø r nævnes det „italienske“ i 1887 — Teatermaler Carl Lunds fortrinlige Debut som Tivolis Dekora tionsmester — Høstfesterne med Amage rland og Bøndergaarde — Japanesiske Fester — „G ranad a “, hv o r Dansen med Konfettikastning indførtes — „E lverhø j“ — „Underverdenen“ — „Bagdad“ — „Piazza del Popo lo“ — „Den hvide By“ — „Rosen 26
Made with FlippingBook