TivoliFortidOgNutid

FESTER OG FESTARRANGEMENTER Hver Søn- og Helligdag i de forløbne 83 Sæsoner — undtagen i Ivrigsaarene 1917—18, da Lysforbruget blev rationeret — h a r Illum inationen tind re t i T ivo­ lis Alléer, og Bygningerne straalct i mangefarvet Lys­ glans. Først som Wauxh a ll-L ampe r, senere som Gas, og senest som elektriske G lødelamper; Udviklingens Lov er fulgt, men ogsaa Kontinuitetens, saa at man paa de store Festaftener stadig ser alle disse Fo rm e r repræsenteret, hve r ejende sin Charme. Og den straalende Afslutning pa a en Tivoli-Fest­ aften dannes af Fyrværkeriet, som trods nogen Kri­ tik over dets Ensartethed — der ikke k a n undgaas paa Grund af de vanskelige og ind sk rænkede T e r­ rænforhold, hv o run de r det afbrændes — altid m od ­ tages med Glæde af de mange Tusinder, over hvis Hoveder det sender sin farvemættede, du nd rende Af­ skedshilsen. Berømt var Tivolis første Fy rvæ rker, Italieneren Gaetano Amici, der afløstes af Ove rk rig skomm issæ r Høegh-Guldberg ; og i 40 Aar — indtil sin Død i 1922 — løste Fritz Busch paa udmæ rk e t Maade sin, paa Grund af Tivolis Beliggenhed stedse van skeli­ gere Opgave som Kunstfyrværker. Han efterfulgtes af sin Medarbejder, Tivolis nuvæ rende Kunstfyrvæ r­ ker, Holger Pedersen. Blandt de mange store Festarrangementer , som i de sidste ca. 40 Aar h a r været særlige Attraktioner, b ø r nævnes det „italienske“ i 1887 — Teatermaler Carl Lunds fortrinlige Debut som Tivolis Dekora­ tionsmester — Høstfesterne med Amage rland og Bøndergaarde — Japanesiske Fester — „G ranad a “, hv o r Dansen med Konfettikastning indførtes — „E lverhø j“ — „Underverdenen“ — „Bagdad“ — „Piazza del Popo lo“ — „Den hvide By“ — „Rosen 26