Tivoli-3.31.2016 11-22-36 PM

været, men det hører dog til Reglen, at man, længe efter at Tivoli har ringet ud for 3dje og sidste Gang, kan se Lys skinne derinde og skimte enkelte Skikkelser sidde samlede om Bordene. Hvem det er? Stamgæster eller andre, hvem Tivoli har fortryllet, saa de ikke kan løsrive sig, før Maanen forlængst er blegnet. Først naar Solen sender sine morgen­ friske Straaler over Haven, forlader de sidste Gæster Nimb eller Bodega, med Kinder, der i Sollyset synes ligefrem at strutte af Sundhed, saa røde de er. E t Par Timer har Tivoli Ro, saa begynder det paa en frisk fra Morgenstunden af Det vil gøre godt om Morgnen, hvad det forbryder om Aftnen og Natten; gennem sin Kuranstalt lover det de svage Styrke, de lidende Husvalelse. Saa elskværdigt har det været fra sine første Dage. Ogsaa den Gang stillede det sig til Tjeneste med Maltøl om Morgnen, naar det gjaldt om at fjærne Virkningerne af, hvad der var konsumeret hos Grandjean , Mini og Cloetta i Divanerne, Pedrin i Koncertsalen, Capozzi i Bazaren, Lardelli i Buf­ feten ved Lunden og Kehlet ved Siden af — eller hos nogle af de mindre fine, alle de mange smaa, der godtgjorde, at Tivoli den Gang som nu under sit Publikum baade Maden og Drikkelsen. Hvor mange husker ikke Krébselmset — en skønne Dag brændte det — lige berømt for sine Krebs, sit Billard og sin Vært, der hele Dagen lang laa magelig lienstrakt paa sin Sofa, hvorfra han kommanderede Opvarterne, naar Gæ­ sterne kom. Og der kom mange Gæster, thi Huset havde sine intime Kabinetter, og Hazard var et yndet Spil her. Og Kridthuset , den hyggelige Beværtning med Loggiaen, der laa ud mod Stadsgraven og »Capri«, og nu er faldet som et Offer for Nivelleringen, og de smaa Pavilloner Haven rundt, som Mad. Schciffers ved Bazaren — den berømte Tivoli-Vises Fødested — Ø-Pavillonen og »Kisten«s For­ gænger ved Indgangen, de mange Smaaknejper, hvor der i al Beskedenhed var Sang og Musik. I denne Retning er Tivoli nu lutter Stilfærdighed mod før. Der var Tider, hvor der var evindelig Tingeltangel