Tivoli-3.31.2016 11-22-36 PM

bevægelighed og hans gode Hjærte bragte ham hurtigt og let Tilgivelse for gale Streger. Han voxede op paa Afrikas Solskinskyst, i dets sommer­ varme Klima. Og han gik i Skole i Herlufsholm, den Skole der er berømt for sine raske Drenge. Han blev Redaktør af deres Skoleblad, og fra den Tid var Literaturen et af de Felter, han stadig strejfede ind paa. Student blev han naturligvis, men Kandidat naturligvis ikke. Han levede det da fremspirende glade Studenterliv med, han havde et let Humør, gode Indfald, spillede godt efter Gehør og havde en Del dramatisk Talent. Han lænkte en Tid paa at blive Skuespiller; hans Efterlignelsesevne var ogsaa stor nok til at kunne friste ham. Han skal saaledes have kunnet efterligne Bournonvilles Dans meget pudsigt. Men Studierne gik det daarligt med. Juraen og han blev a'ldrig Hjærtevenner. Det regelrette og det uregelrette har nu en Gang svært ved at blive kongruente. Saa en skønne Dag præsenterede Hr. Georg sig uventet hos Faderen i Marokko. Han vilde ind i Fremmedlegionen. Men en teologisk Kandidat, der var Lærer for hans Sø­ skende, ivrede stærkt for at faa Hr. Georg udenfor Syns­ vidde; »han var et daarligt Forbillede«, mente Kandidaten. Saa fik han saa mange Penge, at han kunde leve sorgløst et halvt Aar. Med dem rejste han til Amerika, /Eventyr­ landet med de mange Muligheder. Der fægtede han sig en Tid igjennem paa forskellig Vis og drog saa paa Rejse til Evropa, bl. a. til Frankrig. I Paris saa han et Vauxhall i stor Stil og besluttede strax at indføre det herhjemme, hvor vi kun havde haft Bjørnsdals og Rosenlunds tarvelige Fester.

Han kom hertil, stiftede Blade og arrangerede Fester. N y Portefeuille og Figaro hed de to Blade han tjente gode Penge ved at udgive. H. P. Holst redigerede »Portefeuil- len«, Kaalunds første Digte fremkom der og P. L. Møller, Henrik Hertz, H. C. Andersen og Øhlenschlager skrev deri. Da Bladene gik godt, begyndte Carstensen sine store Re­ klame Fester. Den første af dem — for »Portefeuillens« Abonnenter — holdtes i d'Angleterre. Der var dækket til 400. Men da Folk havde taget Plads, var der endnu to som stod op og forgæves spejdede efter en Stol og en Kuvert. Car­ stensen foer rundt for at finde de formastelige, der irberet­ tiget havde trængt sig ind. Der sad Baron Rosenkrantz — den røde Baron. Den berømte Baron var ikke Abonnent; han maatte forlade Selskabet. Men endnu manglede der én Plads; det var Generalinde Btilow, der sad paa to Stole. Hun var Abonnent og lod sig ikke fordrive. Men »Figaro Festerne« er de berømteste. De vilde selv nu kunne glimre. De holdtes paa Steder, der var som skabt til Festglans: Kristiansborg Slots Ridehus om Vinteren (ved Nytaarstid) og Rosenborg Have og Clasens Have om Som­ meren Der var Stil og Smag og Luxus i de Fester. Selv Programmerne var kæmpemæssige og straalende, trykt med rød eller brun Skrift, med fixe Bogstaver og elegante, liv­ lige Randborter. Entreen var heller ikke billig; kun »Figa- ros« Abonnenter kom frit med; for andre var det alminde­ ligvis en Daler, der maatte springe. Tilstrømningen var saa stærk, at »Hamlet« og »Malmø« gjorde Extrature fra Hel­ singborg, Helsingør og Malmø. Naturligvis tjente Carstensen mange Penge og fik — mange 9